Der er stille på skolebiblioteket – men ikke helt. Ved et lavt bord sidder tre elever med en billedbog. Det er billedbogen: Lasse-Leif. Midt på bordet står en lille højttaler. En stemme læser højt, og elevernes øjne følger teksten og billederne. Indimellem høres en blid lyd – et lille pling, der fortæller, at det er tid til at bladre. Eleverne følger nøje med, og deres opmærksomhed på oplæsningen er intens.

Af Henriette Korneliussen

Der er stille på skolebiblioteket men ikke helt. Ved et lavt bord sidder tre elever med en billedbog. Det er billedbogen: »Lasse-Leif«. Midt på bordet står en lille højttaler. En stemme læser højt, og elevernes øjne følger teksten og billederne. Indimellem høres en blid lyd et lille »pling«, der fortæller, at det er tid til at bladre. Eleverne følger nøje med, og deres opmærksomhed på oplæsningen er intens.

Lidt længere henne i rummet sidder en anden gruppe børn. De lytter til billedbogen: Far og Papa. Også her følger de historien med fingrene på siderne og ørerne på stemmen. Flere historier, flere grupper og alligevel et samlet, roligt fællesskab. Her mødes ørerne i bøgernes verden.

Det, der slår mig mest, er den måde, man på biblioteket har skabt små oplæsningsområder, styret af én teknologi. Bibliotekaren sidder med en gruppe elever og læser selv op fra en bog. Hun arbejder dialogisk med oplæsningen, hvor samtalen om indholdet er i centrum. Selvom jeg er meget imponeret over TUK-højttaleren, bliver jeg samtidig bekræftet i, at den ikke er skabt til at erstatte den voksne, men fungerer som et redskab, der gør det muligt at skabe små oplæsningsfællesskaber, hvor elever kan fordybe sig i tekst og lyd på samme tid.

Små fællesskaber fælles ramme

Det særlige er ikke kun teknologien, men måden den er tænkt ind i bibliotekets praksis. Flere TUK-højttalere er i brug på samme tid. Forskellige bøger. Forskellige grupper. Ro i rummet.

Den voksne er ikke væk tværtimod. Bibliotekaren har udvalgt bøgerne. Den kendte voksne har sammensat grupperne. Der er tænkt didaktisk over, hvem der lytter hvor, og hvad der skal ske bagefter. TUK gør det muligt at arbejde parallelt med flere oplæsningsfællesskaber, mens den voksne kan bevæge sig rundt, lytte med, støtte og samle op.

Når historier bliver tilgængelige

For nogle børn er dette ikke blot en hyggelig stund det er en måde at få adgang til historier på. Elever, der kæmper med afkodning eller forbinder læsning med nederlag, kan her være med på lige fod. Fokus flyttes fra det, der er svært, til det, der er spændende.

Når børn både ser teksten og hører den læst højt, opstår en særlig fordybelse. Mange voksne vil genkende oplevelsen fra barndommen kassettebåndet eller cden, der fulgte med bogen. TUK bringer denne erfaring ind i en nutidig pædagogisk kontekst. Langsomt begynder nogle børn at forbinde den trykte bog med noget positivt. Med en god historie.

Et fleksibelt redskab i en pædagogisk hverdag

TUK er opbygget som en løsning, der kan tilpasses mange forskellige behov. På denne skole er højttalerne samlet i en fælles kuffert på skolebiblioteket, hvor de oplades og deles mellem klasser. Andre steder bruges de mere fast i klassen eller i bestemte ressourceforløb. I børnehaverne kan børnene hygge sig i læsekroge og nyde oplæsningen sammen.

Adgangen er samlet i ét fælles login, og systemet rummer både oplæsning, den karakteristiske bladrelyd og mulighed for, at børnene selv kan indtale historier. Nogle steder optager børnene deres egne fortællinger og gemmer dem i et TUK Tag, som senere kan afspilles for kammerater eller for voksne. Der kan også laves boganmeldelser, hvor børn bevæger sig rundt på biblioteket og hører andre børn fortælle om deres læseoplevelser.

Hvem har gavn af TUK?

I princippet alle. Men mine erfaringer fra skolebiblioteket peger særligt på elever, der har mistet modet på læsning. Elever, som sjældent selv vælger en bog, men som her bliver nysgerrige nok til at samle den op. Derudover er der børn, som ikke får læst højt derhjemme. Her bliver TUK et inkluderende redskab, der er med til at mindske sociale forskelle mellem elevernes hjem.

TUK gør ikke arbejdet alene. Det er fortsat den professionelle voksne, der kvalificerer bogvalget, rammesætter brugen og giver læsningen mening. Men teknologien kan være med til at åbne døren.

TUK og DSA-elever

TUK-højttalerne kan i særlig grad skabe sproglig opmærksomhed hos DSA-elever. Har man elever, hvor forældrenes danske sprog ikke er stærkt nok til at understøtte oplæsning derhjemme, kan skolen eller institutionen tilbyde, at barnet får en TUK-højttaler med hjem sammen med en bog med TUK-mærkat.

På den måde får eleven mulighed for at høre korrekt dansk oplæsning, samtidig med at teksten følges visuelt. Det giver både sprogligt input og en oplevelse af, at læsning er noget, man kan lykkes med også uden at være afhængig af hjemmets ressourcer.

 

-->