Indledning
Et liv uden kommunikation er svært at forestille sig og kan måske i virkeligheden slet ikke lade sig gøre. Vi har i vores "Dansk, Kultur og Kommunikations" projekt beskæftiget os med børn, vis verbale sprog er meget begrænset. Gennem dette projekt har vi erfaret hvor vigtig kommunikation egentlig er for mennesket. Der er mange måde at kommunikere på, men dog kommunikere alle. Ingen er ens og derfor har vi også som menneske forskellige forudsætninger til at kunne kommunikere. Mennesker med nedsat funktionsevne, mental retardering, autister eller andre handicaps har i de fleste tilfælde en forringet evne til at tilegne sig et verbalt sprog. Det er her vi ser andre former for kommunikation som alternative, supplerende eller kompenserende hjælpemidler der træder frem i stedet eller styrker den verbale kommunikation. Samtidig ser vi at kommunikation er langt mere end det talte sprog, end vi lige går og regner med. Som jeg før nævnede, har mange mennesker med forskellige handicap problemer med den verbale kommunikation. Der for er det vigtigt at vi som pædagoger har en viden omkring arbejdet med kommunikation og at der er mange alternative og supplerende hjælpemidler, som kan tages i brug. Arbejdet med kommunikation vil altid være lige så vigtigt for den handicappede voksen, som for det handicappede barn.  Jeg har valgt i min opgave at koncentrere mig inden for børneområdet på baggrund af vores projekt og da man med tiden har bevist at kommunikation er et livsvigtigt grundlag for at vi som mennesker udvikler os.

I vores projekt har vi været ude og observere to mental retarderede tvillinge drenge. Drengene har et begrænset verbalt sprog, som gør dem mere kompliceret at arbejde med, når vi taler om kommunikation, og det er stor set alle former for kommunikation. Det har fået mig til at tænke på hvordan man som pædagog i dette tilfælde kan støtte et barns kommunikation med så et begrænset verbalt sprog som drengenes. Derfor lyder min problemformulering således:

Hvordan kan jeg som pædagog støtte kommunikationsevnen hos børn med diagnosen mental retardering?


Metode
I vores projekt har vi beskæftiget os med to mentale retarderede drenge som også har diagnosen gennemgribende udviklingsforstyrrelse uden specifikationer.  Jeg vil i min opgave komme ind på begrebet kommunikation og hvorfor det er så vigtigt, da det er et livsnødvendigt grundelement i menneskets liv. Jeg vil derefter lave en beskrivelse af drengene og deres diagnose for at få et indblik i hvad drengene kan. Jeg vil komme ind og beskrive pædagogernes arbejde omkring kommunikation med drengene i institutionen, da der er blevet afprøvet adskillige alternative kommunikationshjælpemidler.  Jeg har videre valgt at koncentrere mig om hvordan man som pædagog kan kommunikere og støtte et barn som har et begrænset verbalt sprog. Jeg vil igennem teoretikeren Marshall B. Rosenberg komme ind på "girafsprog" og anerkendende kommunikation og beskrive hvordan man kan støtte kommunikationen hos mentalt retarderede børn. Jeg vil derudover komme ind på hvordan man med alternative kommunikationshjælpemidler som "Tegn til tale" og "piktogrammer" kan kompensere, støtte eller supplere den verbale kommunikation hos mentalt retarderede børn med den gennemgribende udviklingsforstyrrelse autisme. Det har jeg valgt på baggrund af drengenes begrænsede forudsætning for tilegnelse af kommunikation og deres træk af autisme. Børn med diagnosen mental retardering og børn med autisme har normalt nogenlunde samme forudsætninger til tilegnelse af kommunikation, men da drengene er et sjældent tilfælde, gør at de netop ikke har den samme evne og derfor vælger jeg at beskrive kommunikationshjælpemidlerne piktogrammer og tegn til tale i forhold til det svært retarderede barn med den gennemgribende udviklingsforstyrrelse autisme.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev