Indledning
Børn i nutidens samfund tilbringer en stor del af deres hverdagsliv i daginstitutioner. Dette er et resultat af vores fragmenterede postmoderne samfund  i konstant forandring og med en stigende kompleksitet, hvor familiemønstret har ændret sig radikalt. Den postmoderne familie er i stadig udvikling, og det er derfor min tese - at de nye familiemønstre i det postmoderne samfund betyder nye, og om ikke mere krævende dannelser af relationer mellem pædagogen og det enkelte barn. Samtidig giver det også højere forventninger til den institutionelle hverdag. Ifølge Tom Ritchie, pædagog, cand.mag., pæd. konsulent og seminarielærer  er relationer en grundlæggende forudsætning for vores liv og udvikling. Jeg vil derfor i denne opgave beskæftige mig med de anerkendende relationer.


Problemformulering
Siden midt 90’erne har fokus ligget på den anerkendende relation mellem barn og voksen  og relationsarbejde udgør, udfra min erfaring, en stor del af det pædagogiske arbejde i daginstitutioner i dag. Jeg har derfor valgt at fordybe mig i relationsarbejdet, da jeg ser det som noget helt fundamentalt i arbejdet med andre mennesker. Jeg mener, at opbygningen af en god relation hos barnet i den tidlige alder, er grundlæggende for skabelse af relationer senere hen i livet. Jeg ønsker derfor i denne opgave at undersøge følgende:

Hvad er en anerkendende relation, og hvilke kompetencer skal jeg som pædagog besidde for at indgå i en anerkendende relation med barnet?  Derudover vil jeg komme ind på om den anerkendende pædagogik er ægte, og om der overhovedet er tid til at være anerkendende. Jeg vil beskrive hvorfor jeg mener et godt samarbejde med kollegaerne er vigtigt, og prøve at komme med nogle løsninger til hvordan anerkendende pædagogik kan implementeres i pædagogisk praksis.


Målgruppebeskrivelse
Min målgruppe er 3-6 årige børn i daginstitution. Der sker i denne aldersgruppe en del udvikling af både grov og finmotorikken, der sker ligeledes en udvikling af barnets sanser og det kan begynde at koble de forskellige sanser. Barnet oplever alt ud fra sig selv, det er samtidig en magisk alder, hvor barnet har svært ved at skelne mellem fantasi og virkelighed. Derudover er det en meget følsom alder, da barnet let kan kommet til at føle skyld, netop fordi det oplever, at det er igangsætter og ophavsmand til tingene. Barnet kan begynde, at opsøge og skabe kontakter til stadig flere voksne og børn. Venskaber får nu også en større betydning i barnets hverdag.

Emneafgrænsning
Barnet indgår i sin dagligdag i flere forskellige relationer, både familiært og institutionelt. Jeg har valgt at rette fokus mod betydningen af min rolle som pædagog i den anerkendende relation med barnet i daginstitution, og ikke betydningen af relationen for barnets udvikling og trivsel.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev