Man må formode, at der har eksisteret børn og voksne med Autistiske forstyrrelser, længe før disse tilstande blev identificeret og navngivet, som en diagnose, under den brede rammen som mennesker med autisme, hvorunder de forskellige klassificeringer infantil autisme, atypisk autisme og aspergers syndrom. Men fælles for alle mennesker med autisme er 3 karakteristiske funktionsforstyrrelser som består af afvigelser i socialt samspil, kommunikation, forestillingsevne.

Der er de seneste 10-15 år sket en eksplosion i antallet af indberetninger. Epidemiologer hævder at stigningen i antallet af diagnoser skyldes ændringer i diagnosekriterier, at offentligheden er bevidst om det, samt udsigten til at kunne få tjenester på det offentliges regning.1

Jeg har i opgaven Dansk, Kultur og Kommunikation valgt og arbejde med emnet kommunikations med mennesker med autisme og Kulturen i intuitionen for mennesker med autisme.

Da jeg selv arbejder inden for området, med voksne mennesker med autisme, kender jeg til hvordan man på en hensigtsmæssig måde kommunikere med mennesker med autisme og hvordan kulturen bør være på intuitionen, hvor small talk og ironi ikke er vel set, da det ikke er noget mennesker med autisme forstå.


Da jeg havde besluttet mig for emnet, kommunikation og kultur med mennesker med autisme, meldte der sig hurtigt nogle problemstillinger.

Forstår mennesker med autisme sproget?

Hvorfor gentager mennesker med autisme det jeg siger?

Hvordan skaber man kultur?

Hvordan kommunikere man mest hensigtsmæssigt med autister?


Problemformulering
Hvordan kan vi som pædagoger kommunikere med mennesker med autisme på en hensigtsmæssig måde, og hvordan er kulturen på intuitionen?