Indledning
Jeg er for tiden i praktik på et beskyttet værksted for voksne udviklingshæmmede. Igennem praktikken er det blevet tydeligt for mig, at den pædagogiske indsats med voksne udviklingshæmmede ofte er problematisk.
Den pædagogiske indsats kræver stor faglighed, bla i forbindelse med rolleafgrænsning. Hvornår skal der hjælpes, guides? Hvornår skal man tage teten?  Hvornår skal man blande sig uden om?  Hvornår skal man blot være til stede. Må man, manipulere/indoktrinere - i den gode sags tjeneste?

Hvis er vejen… Når pædagoger møder udviklingshæmmede og professionelt forsøger at forholde sig til at støtte til livsudfoldelse? 
 Jeg vil i mit debatoplæg kigge nærmere på pædagogens rolle i udviklingshæmmedes liv. Jeg vil dykke ned i samspillet, eller modsætningsforholdet om man vil, i mellem pædagogens ansvars- og omsorgsroller kontra de udviklingshæmmedes rettigheder - myndighed og selvbestemmelse.


Problemformulering:
Hvordan kan pædagoger - "levere varen" - agere professionelt og samtidigt humant, uden at konflikte med love, rettigheder, de udviklingshæmmedes samt egen integritet og habitus. Hvornår, hvordan og hvor meget skal der ageres i praksis?


Tilbageblik
Åndssvageforsorgen var tidligere bygget op omkring store institutioner.
Behandlingen af de indlagte bestod typisk (ud fra en medicinsk apparatfejl model) i basal pleje, uden nogen former for pædagogiske tiltag. De indlagte var ofte umyndiggjorte og isolerede. Senere hen blev de indlagte kategoriseret og de første spæde forsøg på en pædagogiske indsats begyndte.

Med oprettelsen af FN og med formuleringen af menneskerettighederne i 1948. Gik de nye internationale tanker bla. på anerkendelse af ALLE menneskers rettigheder, også de udviklingshæmmedes. I Danmark medførte det (Særforsorgsloven 1959, Bla ved Niels Bank Mikkelsen), at det normale liv blev ideal og målestok for arbejdet med udviklingshæmmede. Der skulle opbygges hverdagsrytmer med dag- og fritidstilbud. Fra ikke at have haft nogen pædagogik på området, skulle man nu forholde sig til hele Maslows behovspyramide.

Beskrevet i Lov om Social Service (1998) og Serviceloven (2007), hvori bla er anført, at formålene med indsatsen til udviklingshæmmede er:

 

  • at forebygge at problemerne for den enkelte forværres
  • at forbedre den enkeltes sociale og personlige funktion samt udviklingsmuligheder
  • at forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse gennem kontakt, tilbud om samvær, aktivitet, behandling, omsorg og pleje.
     

Tilmeld dig vores nyhedsbrev