Indledning:
I dag bruger børn og unge en stor del af deres tid foran en skærm. De digitale medier er blevet en væsentlig faktor i børn og unges legekultur, samt i relationer og relationsdannelse. Man kan næsten ikke finde en institution i dag, hvor de digitale medier ikke findes. Specielt i SFO'erne er de digitale medier en del af hverdagen, og her har børnene et hav af digitale medier at vælge imellem.

SFO'erne har computer, Playstation, Wii, Nintendo DS, og i nogle tilfælde Ipads, som børnene kan bruge. Pædagoger bør være åbne, overfor de nye muligheder de digitale medier kan skabe, både rent socialt, men også som en del af den læring og udvikling barnet løbende gennemgår i sin opvækst. Dog ses der tit, at de digitale medier bliver mødt af kritik fra en del pædagoger, som ser de digitale medier som en trussel imod børns helbred og udvikling.

Argumenter såsom at børn bliver tykke, dumme, afhængige og voldelige af computerspil, er eksempler, som flittigt bliver brugt i den pædagogiske praksis. Jeg har selv, da jeg var i praktik i en SFO, stødt på nogle af disse holdninger, da jeg skulle introducere nye spil til deres computere.

På baggrund af dette, og bombardementet af dommedagsprofetier fra medierne, har jeg gået og tænkt over, om det virkelig kan passe at der er alle disse farlige elementer i computerspil. Ligeledes ville det være interessant at undersøge, hvordan computerspil bliver brugt i nutidens børns legekultur.

Som praktikant ude i SFO'en, fik jeg mulighed for at inddrage og arbejde med computerspil som et pædagogs værktøj. Men da dette felt var nyt for mig, og jeg ikke havde noget fagligt/teoretisk at holde mig oppe af, så arbejdede jeg efter bedste overbevisning.

Bilag

Tilmeld dig vores nyhedsbrev