Indledning
Der er ca. 13.000 børn og unge, der vokser op udenfor hjemmet i Danmark. Disse børn er blevet anbragt på døgninstitutioner af forskellige årsager. Primært er det grundet forældrenes manglende kompetencer til at tage vare på deres børn, men i mange tilfælde forekommer det også af omsorgssvigt. Når børn og unge bliver anbragt på døgninstitutioner, møder de voksne fra forskellige professioner, som skal varetage forældrerollen i stedet.

De voksne som de kommer til at stifte bekendtskab med, er primært pædagoger. Derudover er der også psykologer og terapeuter, som har den overordnede tilgang i forhold til behandlingsforholdene. Pædagogens rolle for disse børn er at give dem omsorg og opdragelse. I løbet af denne opgave vil vi forsøge at få et indblik i hvordan, døgninstitutioner netop opdrager på de børn og unge, som er anbragt, og klæder dem på til, at kunne gebærde sig senere hen i samfundet. Vi mener også, at pædagogerne skal hjælpe til at bearbejde børnenes og de unges sår på sjælen, så de kan få en frisk og sund start på livet.

Vi tænker, det er vigtigt for pædagogerne at have et godt kendskab til barnets eller den unges fortid og historie, så pædagogen ved hvem, det er, de står overfor. Barnet eller den unge skal selvfølgelig ikke kendetegnes for de hændelser, de har været udsat for, men vi tror, det er vigtigt, at man sætter sig godt ind i barnets eller den unges situation, for at kunne hjælpe dem bedst muligt.


I denne opgave vil vi lægge fokus på hvordan, pædagogen arbejder på en døgninstitution. Vi synes, det er vigtigt at se på hvordan, det personlige bånd mellem pædagog og barn kan fremme barnet til, at kunne få bearbejdet de traumatiske oplevelser, de har oplevet. Dette vil vi gøre ved hjælp af teoretikeren John Bowlby og hans teori omkring tilknytningsformer. Her bliver der netop nævnt forældrenes rolle igennem et barns opvækst, og at det er vigtigt at børn har en tryg base, at kunne vende tilbage til hele livet igennem.

Derudover vil vi benytte os af lovgivningen, som pædagoger skal arbejde ud fra. Her vil vi finde det interessant at se på, om det har en stor rolle i det pædagogiske arbejde, eller om det er noget, de ikke mærker i praksis. For at få belyst de ovennævnte faktorer vil vi benytte os af dokumentaren "Kæft, trit og knus", som omhandler dagligdagen på døgninstitutionen Schuberts Minde. Her vil vi se på, om der er en lighed mellem de tilknytningsformer, som John Bowlby bruger og arbejdet med lovgivningen i det daglige arbejde på en døgninstitution.


Problemstilling
Når vi snakker om relationer mellem mennesker, er der mange faktorer, der spiller ind.
Vi vil tage udgangspunkt i børn og unge der grundet dårlige opvækstvilkår og svigt, er blevet fjernet fra deres familie, og som nu bor på en døgninstitution.

Som så udsat et menneske har du brug for personer, der igennem positive relationer er i stand til at skabe et trygt tillidsbånd. Som pædagog på døgninstitutioner er du en mellemvej mellem barn og samfund. Du skal have en personlig interesse i at fremme barnets sociale og personlige evner bedst muligt samtidig med, at du som professionel skal arbejde ud fra en lovgivning, der er stillet af personer uden relationer til børnenes hverdag.


Hvad kan du som pædagog arbejde med , for bedst muligt at støtte op om den relation med barnet?
 
  • Hvilke forudsætninger har du som pædagog, for at følge et barn på rette vej, både i et samfundsmæssigt, lovgivningsmæssigt og institutionelt perspektiv?
  • Hvordan kan det personlige bånd mellem barn og pædagog påvirke arbejdet omkring barnet?
  • Hvordan oplever pædagoger på døgninstitutioner, at der er en lovgivning omkring deres arbejde? Spiller den positivt eller negativt ind?
  • Hvordan bliver det pædagogiske arbejde set på af offentligheden, når det handler om anbringelse af børn og unge på døgninstitutioner?

Afgrænsning
Igennem opgaven har vi måttet undlade emner, da der har været mangel på plads og i nogle henseender været mindre relevant i forhold til hvad, vi gerne ville fokusere på. Da vi i gruppen sad, og snakkede om hvad, vi synes, var spændende at have med i vores opgave, kom vi ind på Axel Honneth og hans teori om anerkendelse, da vi synes, det altid er vigtigt at have en anerkendende tilgang når, man arbejder med mennesker. Men eftersom vi valgte at lægge vores fokus på relation, var vi nødsaget til at vælge dette fra.

Derudover ville vi gerne have benyttet Daniel Stern og hans udviklingsteorier. Her måtte vi erkende, at det heller ikke havde nok relevant at byde på. Daniel Stern skriver meget om spædbørn generelt, så vi mente, at det var for langt fra hvor, vi ville have opgaven hen.

Ydermere ville vi have benyttet os af Berit Bae og hendes teori om definitionsmagt. Men vi var endnu engang nødsaget til at vælge dette fra, da vi ikke havde nok plads. Vi mente alle, at det var relevant i forhold til emnet eftersom, vi er enige om, det er yderst vigtigt, at pædagoger ikke udnytter deres magt i forhold til arbejdet med børn og unge. Da vi så kom til John Bowlby, syntes vi, at hans tilknytningsteorier gav bedre mening og substans i vores opgave.

Til sidst havde vi arrangeret et interview med en pædagog på en døgninstitution. Desværre meldte pædagogen afbud adskillige gange hvor, vi havde en aftale. Da vi kunne se, at interviewet ikke ville blive gældende, fik vi travlt med at finde en anden pædagog at interviewe. Heldigvis fik vi mulighed for at få et nyt interview på benene, som gjorde, at vi fik afdækket de spørgsmål, vi havde lavet i forhold til, hvordan en pædagog arbejder på en døgninstitution.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev