1. Indledning
For mange år siden, var Danmark et land, hvor de fleste mennesker havde lyst hår og blå øjne. Siden er der kommet mange flygtninge og indvandrere til landet. Vi befinder os nu i et land, der bliver mere og mere multikulturelt for hver dag der går. Tosprogede børn skal, ligesom danske børn, også gå i daginstitution for at socialisere sig. For at kunne begå sig i institutionerne og forstå den danske kultur, er det vigtigt at disse børn lærer sproget og integrerer sig i det danske samfund.
 
Medierne fokuserer meget på tosprogede børn og unges problemer med at klare sig i det danske uddannelsessystem, samt at jobmulighederne er ringere, hvis man har et navn, der er fremmedklingende. Problemerne starter, når forældre og børn møder det danske daginstitutionssystem, hvor der opstår kommunikationsproblemer, misforståelser og gensidige fordomme, fordi indvandrere ikke har nok kendskab til hvordan danske daginstitutioner fungerer og hvilke værdier der sættes højt. Problemet er, mange gange, at forældrene ikke kan tale sproget, og sproget er basis for at kunne kommunikere, med personalet, om barnets problemer/udvikling.
 
Personalet har også tit et meget lille kendskab til det tosprogede barns baggrund/opdragelse samt forældrenes forventninger, normer og værdier, og på grund af sprogbarrieren får man ikke snakket ud om disse ting. I medierne bliver tosprogede børn ofte refereret til som de fremmede, de utilpassede eller uden for pædagogisk rækkevidde. Politikkerne takler disse holdninger med længere fængselsstraffe, nedskæring af de sociale ydelser m.v. Dette giver et billede af tosprogede børn med store problemer i forhold til integration i det danske samfund. Er den primære kultur en dæmning for integrationen, og er der i den forbindelse et særligt behov for at påvise andre muligheder for at afværge og gribe ind, eller er integrationsproblematikkerne et socialt problem?


2   Læringsmål
Hvordan kan pædagogen gennem holdning, handling og viden integrere børn med særlige behov i en børnehave?

Vi har i gruppen valgt at arbejde ud fra casen med Hassan, da vi alle syntes at det er en spændende problemstilling at arbejde ud fra og mener at kunne indhente god og nyttig viden indtil dette emne.

Da casen som før nævnt er med udgangspunkt i Hassen har vi tosprogethed som vores speciale behov.
For at belyse vores lærings mål, vil vi anvende en del af vore egne erfaringer, samt forskellige af materialer bestående af litteratur, artikler og internet. Vi har gjort brug Maslows behovspyramide til at vise at menneskets behov er basale uanset hvilken folkegruppe man tilhører.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev