Indledning
Formålet med dette lille skriftlige oplæg er, at jeg gerne vil fortælle lidt om risikofyldt leg i børnehaver. Jeg har primært taget udgangspunkt i Ellen Beate Sandster forskning om risikofyldt leg, da hendes forskning er forholdsvis nyt og anerkendt verden over. Jeg vil først starte med at redegøre for hvad farlig leg er, derefter vil jeg kommer ind på hvilke fordele og ulemper der er ved at børn leger risikofyldte lege. Til sidste vil jeg se på spørgsmålet om farlig leg skal være en del af pædagogikken i børnehaverne.


Påstand
Forskning viser at "farlig" eller "risikofyldt" leg er med til at udvikle børns motoriske udvikling og gør dem i stand til at håndtere risici senere i livet.
  1. Hvad er "farlig" eller "risikofyldt" leg?
  2. Hvilke fordele og ulemper er der ved "farlig" leg?
  3. Skal "farlig" leg være en del af pædagogikken i børnehaverne?

Hvad er risikofyldt leg?

Risikofyldt leg kan generelt defineres som nervepirrende og spændende former for leg, der involverer en risiko for at komme til skade.

Den norske forsker Ellen Beate Sandseter, amanuensis på afdelingen for fysisk opvækst på Dronning Mauds Minne, et seminarium i Trondheim, satte sig for at forske i, hvilken betydning risikofyldt leg har for børns opvækst og videre liv. Sandster har opdelt den risikofyldte leg i seks kategorier:
  1. Undersøge højder: Klatring, hoppe fra fast eller fleksible overflader. At balancere på objekter højt oppe. Hænge/gynge ved store højder.
  2. Opleve høj fart: Gynge frem og tilbage med fuld fart. Glide og rutsje ved høj fart. Løbe hurtigt. Ræse på sin cykel. Stå på rulleskøjter eller ski med fuld hammer.
  3. Farlige værktøj: Knive, save, økser, reb etc. Kan føre til at man skærer sig.
  4. Farlige elementer: Klipper, ild, dybt og koldt vand. Her kan børn falde i noget eller fra noget.
  5. Fysiske kampe: Brydning/slåskamp, bruge gerne som våben/sværdkampe, lege slåskampe.
  6. Alene af sted: hvor børn er uden overvågning og måske en chance for at blive væk.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev