Jeg vil i denne opgave se nærmere på begrebet slåskultur. Jeg fik personlig interessen for slåskulturen i forbindelse med bevægelsesfag på pædagoguddannelsen, som jeg har som liniefag. I forhold til mine praktiker/empiriindsamling, har jeg ikke stødt på nogen pædagoger der har kendt begrebet slåskultur. Jeg mener, at alle pædagoger burde kende begrebet, da der ligger mange gode værdier i den gode slåskamp. Nogle af de gode værdier kan man høre hvis man går ind på www.slaaskultur.dk  og klikker på et felt der hedder PR Site(5/1 2009). Her får man mulighed for at høre en pædagog, der bliver interviewet i forbindelse med, at han tager ud i børnehaver og lærer pædagoger brugen af slåskulturen. Han mener, som jeg, at for få pædagoger har kendskab til slåskulturen som blandet andet indeholder fægtekampe, slag, spark og rulleteknikker, ting de fleste kender, bare uden at kende de pædagogiske værdier og normer i brugen af dem.


Det drejer sig altså om hvad de her lege kan lære børnene. At høre ham fortælle om alle de muligheder der ligger i slåskulturen, og hvordan han kan se på de børn, der bliver introduceret til legene, hvor glade de er for at der endelig er en mulighed for at slås uden at få skældud for det, er med til at bekræfte mig i, at flere burde få kendskab til brugen af slåskulturen. Ifølge Erik Siggaard er en af de hyppigste årsager til at børn bliver skældt ud: ”fordi de er for kropslige” (Erik Siggaard s.15). Når nu børnene ser ud til at kunne lide at slås, som blandt andet kan indebære brydekampe, er der forbløffende få børn der for eksempel går til brydning. Der er kun ca. 2000 brydere i Danmark, og 30 brydeklubber fordelt over hele landet www.brydning.dk.


Jeg har læst mange artikler i Børn og Unge og på( www.boernogunge.dk) , for evt. at finde eksempler på nogen der har erfaringer med slåskulturen fra den virkelige verden. Jeg har fundet artiklen ”Den sunde slåskamp.. Dialog gennem bevægelse” (Henrik Stanek), der specifikt handler om brugen af slåskulturen i en børnehave. Her viser det sig, at børnene via slåskulturen får øget deres sociale kompetencer, som ses ved, at de er blevet bedre til at give hinanden knus og kram, samt være mere kropsbevidste. Derudover har jeg fundet artiklen: ”Den sunde slåskamp”. Som lægger vægt på vigtigheden og værdierne i slåskulturen.


Det er bl.a. disse artikler der leder mig hen på opgavens hensigt om hvorvidt man kan styrke/fremme børns sociale kompetencer gennem slåskulturen. Ifølge teoretikeren Michael Blume kan man introducere slåskulturen til børn helt ned til 5-6 års alderen, og da min praktiklogbog er skrevet ud fra netop den alders gruppe, vil jeg afgrænse mig til denne aldersgruppe i min opgave.


Problemformulering
På baggrund af min indledning er jeg nået frem til følgende problemformulering:

Hvordan kan man i pædagogisk praksis anvende slåskulturen til at fremme 5-6-årige børns sociale kompetence?

Emneafgræsning
Jeg vil i opgaven kun komme ind på drenge i forbindelse med slåskulturen. Jeg vil i opgaven ikke komme ind på børns udvikling i 5-6-års alderen. Jeg vil kun belyse pædagogens rolle i forhold til slåskulturen.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev