1. Indledning:
Emnet sprogtilegnelse af dansk vakt min interesse fra flere sider. Jeg har stiftet bekendtskab med emnet flere steder og finder det ret spændende. I min familie har man på et tidspunkt adopteret to børn fra Etiopien. Børnene var 3 og 5 år da de kom til Danmark. Det vil sige at de havde et ret godt udviklet modersmål (Amharic) men som til gengæld blev fjernet helt fra dem. Desuden har jeg arbejdet i børnehave og SFO hvor vi har modtaget børn med vidt forskellig etnisk og sproglig baggrund. Flygtninge der kommer direkte fra deres eget land, (Afrikanske lande bl.a. Tchad og Rwanda). Børn af flygtninge og indvandrer der har boet her i landet lidt længere tid (Bl.a. fra det tidligere Balkan og tamilere). Nye indvandrer fra bl.a. Tyskland og Polen. Det er blot nogle af dem jeg har mødt på min vej i institutionerne.
 

Interessen er opstået fordi pædagogerne de steder jeg har arbejdet har haft forskellige måder at gribe tingene an, når det handlede om børnenes sprogtilegnelse. Men bl.a. var der en udbredt enighed om at børnene ikke måtte tale deres modersmål når de var i institutionen. Som medhjælper havde jeg ingen mening om det, men et sted inderst inde følte jeg at det var forkert.
Jeg har også tit følt at jeg var den eneste, der nysgerrigt spurgte ind til deres "andet" liv. F.eks. børnene fra Afrika som gik i SFO snakkede jeg meget med. Jeg havde ingen pædagogisk faglig baggrund, men syntes det var interessant og at man viste dem respekt ved at interessere sig for dem og deres liv. Desuden havde jeg en tro på at de lærte dansk ved at man snakkede meget med dem voksen/barn imellem. Det er jo så rigtig dejligt at få bekræftet teoretisk at man ikke var helt ”forkert på den” i det jeg gjorde som "ufaglært".


En anden lille ting der vakte min interesse for sprogtilegnelse var en observation jeg tilfældigt gjorde i en børnehave i en anden forbindelse. En sprogpædagog sidder alene med et barn. Barnet skal spille et spil med pædagogen og hun kæmper en kamp for at holde barnets interesse. Barnet keder sig, kan man se. Pædagogen får kæmpet spillet til ende med de ord og billeder barnet skal parre sammen. Jeg tænkte: "Hvor meget mon det barn fik ud af den sprogstimulering". Ikke meget, gætter jeg på. Det må da kunne gøres mere spændende.


Problemformulering:
Alle disse motiver leder mig så hen til selve problemformuleringen.

Hvordan kan jeg som pædagog bedst muligt støtte børnene i deres tilegnelse af dansk som andetsprog?

Jeg vil i løbet af opgaven se på nogle underspørgsmål:

Hvilken indflydelse har modersmålet på tilegnelsen af andetsproget, altså her dansk?
Hvordan kan pædagogen inddrage forældrene i børnenes sprogtilegnelse?
Hvordan kan barnets familieforhold spille ind på sprogtilegnelsen?
Hvordan kan pædagogen integrere sprogstimuleringen i hverdagen?
Hvilken indflydelse kan kulturforskellene have ved barnets sprogtilegnelse?

Målgruppen jeg har valgt er børnehavebørn i alderen 3 – 6 år. Men der vil i opgaven være enkelte afstikkere udenfor denne målgruppe for at kunne fremhæve sammenhængen i sprogudviklingen. Der vil forekomme afstikkere både til vuggestuebørn og til de yngste skolebørn.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev