Indledning:
Jeg har oplevet som vikar på et aktivitetscenter og i øvelsespraktikken, i et bofællesskab, at mange udviklingshæmmede lever et inaktiv liv. Et liv, der er præget af al for lidt motion og en usund livsstil, der indebærer cola, slik, kager og masser af fjernsynskiggeri. Vi, pædagoger, må komme ind på banen og være med til at vække interessen for en sundere livsstil hos de udviklingshæmmede. Selvom vi arbejder mod et evigt dilemma, der hedder omsorgspligt og omsorgssvigt, da beboeren ifølge serviceloven har deres selvbestemmelsesret. Så mener jeg, at der skal gøres en indsats for at ændre på deres ofte usunde livsstil. Denne opgave skal give et bud på, hvordan dette kan gøres ved hjælp af SMTTE-modellen.


Problemformulering:
Hvordan kan vi som pædagoger støtte beboerne, i et bofællesskab, til at få en sundere livsstil, der indebære mere bevægelse og sundhed i hverdagen, i henhold til Sundhedsstyrelsens anbefalinger?


Emnebegrundelse:
Jeg har valgt livsstilstemaet, fordi jeg mener, at det er utrolig vigtigt, at få vækket de udviklings-hæmmede interesse for motion, bevægelse og sundhed i hverdagen, så de kan få ændret på dårlige vaner. Ellers er der en risiko for, at de ender i et liv præget af al for lidt fysisk aktivitet og usunde kostvaner. Mange udviklingshæmmede har problemer med det kognitive på grund af deres psykiske lidelser, og kan derfor ikke se sammenhængen mellem det at spise usundt og være inaktiv, har betydning for deres sundhed og velvære. Derfor er det vigtigt, at pædagogerne får motion, bevægelse og sundhed på dagsorden til deres personalemøder og viser sig som rollemodeller. Pædagogerne skal tænke over, hvordan de tager deres egen habitus med på arbejde. Hvad pædagogerne forbinder med hygge i deres private liv, er ikke ensbetydende med, at samme fremgangsmåde skal benyttes i deres professionelle arbejde, af hensyn til beboernes sundhed og livsstil.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev