Indledning
Vi hører om rigtig mange institutioner der har et dårligt samarbejde og et dårligt arbejdsmiljø. De dårlige historier påvirker vores oplevelse af, hvordan de pædagogiske arbejdspladser har det på trivselsbarometeret og vi forestiller os,
at det står skidt til. BUPL har over en årrække oplevet flere og flere henvendelser angående højt sygefravær og samarbejdsproblemer, og bekræfter, at mange bliver nedslidte af pædagogarbejdet.

Vores forståelse af denne problemstilling er naturligvis også et udtryk for vores subjektive forståelse. Man kan måske kritisere os for selv at have fokus på det, der ikke fungerer, i en kontekst, hvor vi vil fremme noget positivt. Jævnfør vores problemformulering.
Vi mener selv, at vi er udviklingsorienteret og positivt fokuserede, fordi vi forsøger at have en åben og nysgerrig tilgang og reflekterer over egen andel i, at opleve det, vi gør. Endvidere vælger vi at gøre noget ved det, frem for at blive i fejlfindermentaliteten.

At have et godt arbejdsmiljø er vel alles ønske og det at alle skal bidrage til en god tone og arbejdsglæde, er der næppe nogen, der kan være uenige i.

Men et godt psykisk arbejdsmiljø er imidlertid langt fra en selvfølge, og det tror vi, trods folks gode intentioner, er fordi det bliver for svært, blandt andet at kommunikere hensigtsmæssigt. Især når vi bliver ramt på vores følelser, som irritation og vrede. Vi kunne godt tænke os, at vi i selv de ømtålelige situationer, kunne blive bedre til, at kommunikere åbent og anerkendende. Fordi vi tror, her er meget at hente, i forhold til trivsel.

Vi har tænkt os at undersøge, hvordan vi kan vende denne strøm af dårlige arbejdsmiljøer, eller hvad vi i det mindste selv kan gøre, på vores kommende arbejdspladser, for at medvirke til, at skabe trivsel og arbejdsglæde.

Vi vil anvende en metode, der har fokus på at arbejde med at udvikle det psykiske arbejdsmiljø, samt arbejde for at alle medarbejdere går til arbejdet med en fælles positiv indstilling. Nemlig at have fokus på det vi vil opnå, frem for det, vi vil undgå.


Problemformulering
Hvordan skaber vi trivsel og arbejdsglæde på en pædagogisk arbejdsplads, når vi er forskellige individer der kan have forskellige tilgange til, hvordan vi opnår de mål vi i fællesskab har sat os.


Begrundelse for valg af emnet
At være uenige og gøre tingene forskelligt, er blot én vinkel vi har valgt ud, for at begrænse emnet. Vi tror ikke nødvendigvis det er den største kilde til stress eller mistrivsel, men vi mener det kan være en væsentlig årsag til samarbejdsproblemer.
Vi kan ikke ændre på de overordnede krav, mængden af tildelte ressourcer til området eller på at folk er forskellige, men vi kan ændre på vores tilgang til "opgaverne" og måden at kommunikere med hinanden.  Derfor har vi brug for
en metode som kan ændre vores tilgang.

Når vi også har valgt dette emne, er det fordi, at vi er meget optaget af at reflektere over egen andel i kommunikation med andre mennesker, og vi vil gerne blive endnu dygtigere til dette.


Afgrænsning
I forhold til arbejdsmiljø, forholder vi os kun til det psykiske arbejdsmiljø da vores hovedfokus i problemstillingen ligger på trivsel og arbejdsglæde. Vi er velvidende at der er andre faktorer såsom f.eks fysiske og ergonomiske påvirkninger, som kan have indlydelse på trivselen, men de faktorer afgrænser vi os fra at komme nærmere ind på.

Vores fokus ligger på normalområdet, da vi har valgt at lave empirisk undersøgelse indenfor normalområdet.  Endvidere afgrænser vi os, grundet tid, fra i vores empiri at inddrage medarbejdernes oplevelse af den metode de arbejder med trivsel på, I Børnehuset Radisen.


Metode
Dette afsnit vil redegøre for vores valg af teori, empiri og fremgangsmåde.

Dette gør vi for at begrunde hvorfor denne teori og empiri er relevant for besvarelsen af vores problemformulering

Tilmeld dig vores nyhedsbrev