Indledning
I §8 i loven om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog står følgende: …"den studerende tilegner sig kompetencer til fremme af samarbejde med andre relevante professioner."

Man skal som pædagogstuderende ikke have været længe ude i praksis, før man indser og forstår, hvor vigtigt et nøgleord samarbejde er i pædagogisk praksis. For at man ude i institutionerne skal få en dagligdag til at fungere og hænge sammen, kræver det at hver enkelt medarbejder er villig til at samarbejde. Samarbejdet gælder såvel internt i huset som eksternt; når der arbejdes på tværs af professioner som for eksempel pædagog og psykolog imellem.

Vi lever i dag i et velfærdssamfund som hele tiden er under udvikling, hvilket bl.a. resulterer i at største delen af Danmarks børn/unge tilbringer de fleste af deres vågne timer i en/flere institutioner. Vi som pædagoger har derfor et specifikt ansvar overfor børnene. Dermed har vi også et ansvar for, at yde en indsats for at få det bedste ud af det i et tværprofessionelt samarbejde. For at dette samarbejde skal kunne fungere, er det vigtigt at kende til sin egen profession og samtidig må den enkelte tage sin profession alvorligt, ved at være bevidst om sin egen og samarbejdspartneres kernefaglighed samt arbejdsopgaver og kompetencer. Dette leder mig frem til følgende problemformulering.


Problemformulering
Hvordan arbejder psykologen og pædagogerne sammen i børnehaven Floravej i forhold til et udsat barn?
Hvilke kompetencer, ansvarsområder, viden og faglighed har de to forskellige professioner? 
 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev