Indledning:
Det præcise antal udviklingshæmmede i Danmark er ukendt, men man regner med at der ca. er 36.000  bosat i Danmark. Ud af disse har ca. 22.000 brug for betydelig støtte, for at kunne fungere i tilværelsen. Udviklingshæmmede har ofte brug for en del hjælp, for at kunne få deres hverdag til at fungere. Det kan bl.a. være igennem hjælp til personlig pleje, fast struktur i hverdagen eller fx til at kunne kommunikere.

Da jeg selv er meget interesseret i specialområdet og også har været i praktik heri, følger interessen om kommunikation automatisk med, idet mange udviklingshæmmede har et lille eller intet verbalt talesprog.

Jeg var i praktik i et botilbud for voksne udviklingshæmmede, og her gjorde jeg mig en del erfaringer med at kunne kommunikere med mennesker der havde et meget lille verbalt talesprog. Eftersom det var første gang jeg prøvede at arbejde på dette område, kunne jeg stort set ikke kommunikere med beboerne i de første måneder, medmindre jeg havde en kollega med mig, der kunne fungere som tolk. Med tiden lærte jeg dog beboernes kropsprog og deres tegn-til-tale bedre at kende, og til sidst var det mig der kunne fungere som tolk.

Nævnelig var en af beboerne som jeg til sidst kunne føre lange samtaler med, mens udefrakommende intet forstod af vores samtaler.

Problemformulering:
Hvorfor er det vigtigt for et menneske med nedsat funktionsevne at kunne kommunikere med omverdenen, og hvordan kan pædagogen understøtte kommunikationen hos den voksne borger med et lille eller intet verbalt talesprog?

Emneafgrænsning:
Jeg vil i min opgave afholde mig fra at skrive om udviklingshæmmede der er yngre end 18 år. Jeg vil begrænse min målgruppe ved kun at skrive om voksne udviklingshæmmede der har en form for talesprogshandicap, dog vil enkelte eksempler fra normalområdet blive nævnt. Jeg vil desuden bruge begreberne udviklingshæmmede/borger/beboer som beskrivelser for et menneske der har en nedsat funktionsevne.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev