Indledning:
Indenfor de sidste 20 år er flere børn blevet fysisk inaktive i Danmark, og der er desuden sket en polarisering, således de dårligste er blevet i endnu dårligere form. Oing to ud af tre 11-15 årige børn er fysisk inaktive, og derudover er ca. hvert 7 barn overvægtig. (kilde: sundhedsstyrelsen).

Godt to tredjedele af de danske børn er aktive i organiseret idræt, og det tal har aldrig været højere. Samtidig er der mindre aktivitet i hverdagen i øvrigt, og det gælder specielt i den gruppe, som ikke er knyttet til nogen organiseret idræt. Denne gruppe børn kan af forskellige årsager have haft dårlige oplevelser i forhold til fysisk aktivitet, og har derfor brug for et alternativt forslag til den etablerede ”motion”, for på den måde at komme videre.

Denne udvikling ser vi som pædagoger med stor bekymring på. Vi mener således at vi har et ansvar, gennem vores daglige kontakt til børnene, hvis polariseringen i børns fysiske aktivitet ikke skal tiltage de kommende år, hvilket fører os frem til følgende problemformulering.

Problemformulering:
Hvordan kan vi som pædagoger motivere de fysisk inaktive 11-15 årige drenge, til fysisk aktivitet?

Målgruppe:
11-15 årige fysisk inaktive og socialt tilbageholdende drenge.

Emneafgrænsning:
Vi har i vores opgave valgt udelukkende at beskæftige os med drenge, ud fra den begrundelse, at denne gruppe ikke altid bliver tilgodeset i de kvindedominerede institutionsmiljøer. Andelen af mandlige pædagoger er således i gennemsnit 14,4 % fordelt på alle institutionstyper (Warming Kenn, Mænd i kvindedominerede arbejdskulturer, side 23, 2006). De drenge som opgaven omhandler, opholder sig i klubordninger.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev