AHMET DEMIR

Cand. Pæd. og eksamineret terapeut i eksistentiel psykoterapi og foredragsholder
Ahmet Demir er tyrkisk kurder, men har boet i Danmark siden 1980. Ahmet er uddannet Cand. Pæd. og eksermineret terapeut i eksistentiel psykoterapi.

Ahmet har erfaringer med pædagogisk og terapeutisk arbejde med socialt udstødte grupper og unge mønstrebydere. Fra 1992-2008 har Ahmet været leder af Blæksprutten, et socialt tilbud i Hvidovre kommune for børn og unge mellem 12-23 år. 

Desuden har Ahmet i en årrække fungeret som konsulent, supervisor, underviser og kursus- og foredragsholder for bl.a. instutitioner, kommuner og andre myndigheder. 

Fra 1989 har Ahmet været underviser og gæstelæser på forskellige læreranstalter, bl.a. Danmarks pædagogiske Universitet. 

Endvidere er Ahmet aktiv debattør i såvel skrevne som elektroniske medier, ligesom han har udgivet bogen "De forbandede unge" og er medforfatter på flere publikationer. 

Fra 2008 og frem arbejder Ahmet ligeledes som selvstændig socialkonsulent.  

Med sine foredrag og kurser bidrager Ahmet til faglig udvikling og tilegnelse af ny viden hos fagfolk, forældre, studerende og frivillige. Alt tilrettelægges i samarbejde med jer ud fra jeres behov.

Siden 1985 har Ahmet afholdt foredrag og kurser for professionelle, frivillige, studerende, etniske minoritetsgrupper og andre, der har interesse i f.eks. ungdomsproblematikker, pædagogik, inklusion og integration.

Ahmets foredrag og kurser efterspørges ofte af blandt andet pædagoger og pædagogisk personale som et led i kompetenceudvikling i arbejdet med udsatte grupper og etniske minoriteter, men også andre faggrupper og frivillige har glæde af hans erfaringer med pædagogik, integration og inklusion.

Ahmets samarbejdspartnere betegner ofte hans foredragsstil som inspirerende, lettere provokerende og humoristisk.

Ahmet lægger stor vægt på dialog, og det er vigtigt for ham, at deltagerne får konkrete brugbare værktøjer med hjem.

Ahmets foredrag og kurser tilrettelægges fleksibelt i forhold til brugernes behov, og du/I er meget velkomne til at tage kontakt, for en uforpligtende snak om, hvad I har brug for i netop jeres situation.

Ahmet afholder foredrag og kurser i hele landet.

 

Publikationer

  • Hjertet på rette sted Socialt arbejde på tværs af kulturelle forskelle. Af Ahmet Demir og Hanne Merete Pedersen 2009

  • De forbandede unge Af Ahmet Demir. Om konfrontationspædagogik. Udgivet af forlaget systime i maj 2001

Medforfatterskab

  • 'Hvis er barnet En antologi om opdragelse'. Redigeret af Spæt Henriksen og Annette Daugaard Bentzen, Forlaget Børn & Unge 2002

  • Artikelhæfte: 'Samvær selvværd ligeværd Integration i ungdomsklubben'. Udgivet af US centret 2002

  • Stemmer Essay: 'Integration, kultur, vold, ungdom'. Redigeret af Torben Svendrup. Udgivet af Ind-Sam 1998

  • Videofilmen 'Mønsterbrydere og de professionelle' (1996)

  • 'Integration - Dynamikker og drivkræfter'
    Redigeret af Marco Goli og Bent Greve, Hans Reitzels Forlag 2016

  • Kapitel 15. 'Jeg vil leve livet for mig, ikke for andre' - Social kontrol og dialogisk intervention ved etniske minoritetsfamilier. Af Hans Elbeshausen og Ahmet Demir

 

Med hensyn til organisationer/institutioner:

  • Over for fx Ungdommens Røde Kors, Red Barnet Ungdom, Dansk Flygtningehjælp og lignende organisationer vil Ahmet imødekomme Jeres budget. Den rette pris skal aftales indbyrdes. 

Foredrag

Send forespørgsel

Etniske forældres samarbejde med skole

Konkrete pædagogiske redskaber og kulturel indsigt, der gavner et konstruktivt samarbejde med tosprogede familier.

Konstruktivt samarbejde med tosprogede forældre

Samarbejdet mellem tosprogede forældre, folkeskolen og ungdomsuddannelserne kan have sine vanskeligheder.

  • Hvilke pædagogiske handlemuligheder der for at minimere disse og skabe en konstruktiv dialog?

  • I dette foredrag bliver professionelle og skoleledelser inspireret til at udvikle nye metoder for forældresamarbejdet.

  • Forældrenes, skolens og ungdomsuddannelsers syn på og forventninger til hinanden

  • Er samarbejdsvanskeligheder kulturelt betinget?

  • Effektive pædagogiske handlemuligheder for at styrke samarbejdet

Send forespørgsel

Kursus for etniske forældre

Udvikling af forældrekompetence

I det moderne samfund har forældrene brug for at tilegne sig nye kompetencer for at kunne kunne være rollemodeller og skabe et godt fundament for deres børn. De kan også have behov for at minimere evt. frustration i forhold til deres børns opdragelse og samarbejde med professionelle.

  • Hvad er baggrunden for disse frustrationer og evt. oplevelse af afmagt?

  • Hvilke krav og forventninger er der til forældrene, sådan at deres børn og unge trives og bliver en del af samfundet, og sådan at de kan blive gode talerør for deres børn?

  • Hvilke muligheder har forældrene for at styrke deres forældrerolle?

  • På dette kursus for forældre med anden etnisk baggrund kan der bl.a. sættes fokus på:

  • Forældrenes forventninger til og syn på skoler og andre pædagogiske institutioner

  • De professionelles forventninger til og syn på de etniske forældre

  • Børns og unges forventninger til forældrene

  • Hvad karakteriserer gode relationer mellem forældre, børn og unge? Hvad er konsekvensen af dårlige eller manglende relationer? Og hvilken betydning har de gode relationer?

  • Hvad er et godt samarbejdet i familien, og hvilken betydning har det?

  • Hvilken betydning har kommunikationsformen i familien for børn og unges trivsel og deres sociale integration?

Vigtigheden af forældrenes aktive deltagelse i og samarbejde med skoler og institutioner og dårlig trivsel som konsekvens af mangel på samme

Hvad kan forældre gøre for at bidrage til et godt samarbejde?

Gennem kurset anvendes konkrete eksempler og cases bl.a. illustreret med billeder fra vores bog Hjertet på rette sted Socialt arbejde på tværs af kulturelle forskelle.

Kurset for etniske forældre tilrettelægges fleksibelt efter aftale med jer og med udgangspunkt i jeres ønsker og behov.

Send forespørgsel

Opdragelsesforskelle mellem danske og etniske børn

Udfordringer med børn og familier med anden etnisk baggrund kan mindskes. Dette foredrag giver fagfolk viden og indsigt.

Foredrag for pædagogiske institutioners personale

Foredraget handler om forskellen mellem institutionernes og etniske forældres opdragelse af børn

Foredraget er for pædagoger, lærere og andre faggrupper, der arbejder i institutioner med børn med dansk og anden etnisk baggrund. I det daglige arbejde med børnene og i samarbejdet med forældrene er der nok udfordringer, og faggrupperne kan have brug for inspiration til at forstå de forskellige udfordringer, de står overfor.

I dette foredrag giver jeg mit bud på den typiske forskel i opdragelsen hos pædagogiske institutioner og i familier med anden etnisk baggrund. Foredraget kan tilrettelægges efter den enkelte pædagogiske institutions behov.

Følgende forhold afhænger af den enkelte families udvikling socialt, kulturelt og uddannelsesmæssigt.

 

Typiske forhold for børn med anden etnisk baggrund

  • Kollektiv familiekultur

  • Mekanisk menneskesyn

  • Idealopdragelsen er autoritær

  • Barnets selvstændighed. Der arbejdes ikke målrettet for at gøre børn selvstændige, alt bliver gjort for barnet.

  • Forældrenes mål med opdragelsen er ikke personlige, kulturelle og sociale kompetencer. De kommer med tiden

  • Dialog mellem familie, institutioner og børn bygger på subjekt objekt-syn.

  • Envejskommunikation fra forældrene, der ser barnet som et objekt.

  • Ingen traditioner for møder eller forældreindflydelse i institutioner, hverken i indhold eller udvikling

Typiske forhold for danske børn

  • Individuel familiekultur

  • Dialektisk syn

  • Idealopdragelsen opmuntrer til at være kritisk.

  • Barnets selvstændighed. Der arbejdes målrettet for barnets selvstændighed, barnet skal lære at gøre ting selv.

  • Familien målretter deres opdragelse mod personlige, kulturelle og sociale kompetencer

  • Der forventes samarbejde mellem familie, institutioner og børn gennem dialog og subjekt subjekt-syn

  • Kommunikation mellem professionelle, genvejskommunikation

  • Lang tradition for forældremøder og indflydelse i institutioner, fx bestyrelser.

Send forespørgsel

Pædagogiske redskaber til konflikthåndtering

Konkrete pædagogiske redskaber til at håndtere konflikter.

Konflikthåndtering mellem børn/unge og med voksne i pædagogiske sammenhænge kan tappe os for energi. I konflikthåndteringen kan vi voksne bl.a. på grund af tabt energi og stress komme til at virke styrende og destruktive i relation til børn og unge. Når vi er i den tilstand, vil det ikke være en stor hjælp for børns og unges konflikter, at vi er til stede eller blander os, fordi vi ikke har det psykiske overskud til at have overblik. I mit oplæg til og kurser om konflikthåndtering forsøger jeg med fagligt input og samspil med de voksne at give ny inspiration til konflikthåndtering.

Disposition

Præsentation.

Indledning med metaforiske billeder på konflikter og konfrontationer med unge.

 

Beskrivelse af udsatte børn og familier.

Indblik i:

  • Unges reaktionsmønster i mødet med professionelle og frivillige.

  • Refleksion på interaktion i kommunikation blandt de professionelle og frivillige.

  • Pædagogiske elementer i relationsdannelse.

Pædagogiske redskaber for frivillige og professionelle til at forebygge og håndtere konflikter mellem børn og mellem børn og voksne

  • Personligt

  • Fagligt

  • I konfliktprocessen

  • Før Under Efter Organisatorisk

Pædagogisk værktøj, som er nødvendigt for at håndtere og forebygge konflikt.

Hvad er pædagogik?

  • Præsentation af pædagogisk model.

  • Relationskompetence.

  • Ressourceorientering.

Børn og unges:

  • Problemer.

  • Behov.

  • Forventninger til professionelle og frivillige.

Værdier

  • Bud på værdier.

  • Case om værdier.

Konflikter

  • Definition på konflikter.

  • Konflikttyper.

  • Konflikter skal ses som udviklingsmuligheder.

  • Konfliktmetoder anvendes i praksis i forhold til konflikter mellem børn.

 

Send forespørgsel

Æresrelateret vold og konflikt

Fagfolk og myndigheder får viden og pædagogiske redskaber til arbejdet med voldsramte kvinder.

Foredraget besvarer bl.a. spørgsmål som:

  • Hvad er kendetegnene ved familier, der har risiko for at udøve vold og drabsforsøg mod deres piger og kvinder?

  • Er vold og drabsforsøg kulturelt eller socialt betinget?

  • Har kulturen og religionen en rolle i æresrelateret vold og konflikt?

  • Hvad er roden til vold og drabsforsøg mod piger og kvinder?

  • Hvilke handlemuligheder har kommunen og den enkelte professionelle behandler for at støtte pigen og kvinden?

  • Hvilke signaler hos pigen og kvinden skal myndighederne og de professionelle behandlere have øje for?

  • Hvordan kan den enkelte pige og kvinde leve mellem to verdener?

Foredraget inddrager cases fra virkeligheden for at vise, hvordan konkrete eksempler på æresrelateret vold og konflikt er blevet håndteret.

Ovenstående spørgsmål relaterer sig til generelle temaer, som tager udgangspunkt i mine erfaringer fra det terapeutiske arbejde og konfliktmægling, men du/I er velkommen til at komme med egne forslag til emner, og jeg vil tilrette foredraget ud fra jeres behov.

Send forespørgsel

Etniske borgere på plejehjem og i hjemmeplejen

Kompetenceudvikling hos plejepersonale, støtte til ældre etniske borgere og samarbejde med pårørende.

Foredrag om arbejdet med etniske ældre

I samfundsdebatten fokuseres på etniske børn og unges sociale integration, arbejdsmarked og uddannelse, mens de etniske ældre ikke bliver prioriteret højt.

Men stadig flere ældre har en anden etnisk baggrund end dansk. Det er typisk den gruppe indvandrere, der kom til landet i slutningen af 1960erne, der nu er blevet pleje- og omsorgskrævende. Gruppen har ofte selv en opfattelse af, at deres egen familie skal tage hånd om deres alderdom, men udviklingen viser noget andet.

Denne udvikling skaber nye udfordringer for ældresektoren i f.eks. hjemmeplejen og på plejecentre, og medarbejderne har brug for kompetencer til at forstå de etniske ældre på tværs af kultur og sprog.

Foredraget tilrettelægges i samarbejde med jer og er for både studerende og uddannet plejepersonale.

Det kan indeholde følgende hovedemner:

  • Er familien i stand til at tage vare på deres ældre?

  • Er vores ældresektor og institutionerne parat til at tage imod etniske ældre?

  • Forventninger til plejehjem og andre institutioner, der skal rumme og arbejde med denne gruppe

  • Kulturforståelse og værktøjer til interkulturel kommunikation med de etniske brugere

  • Læs her uddrag af artiklen Hjemmeplejen bryder kultur- og sprogbarierer om kompetenceudvikling i mødet med etniske ældre. Et projekt på Sosu-Syd

-->