Grundkursus
Målgruppe: Skoleudvikling/teamudvikling/skoleledelse
Ramme: 3 6 timer

Udvidet kursus
Målgruppe: Skoleudvikling/pædagogiske dage
Ramme: 2 dage med 4 6 ugers afprøvningsperiode imellem.

Kurset har fokus på analyse af læring og trivsel i skolens konkrete læringsfællesskaber. Kernen er Orkestermodellen, der er udviklet til praksis, og i praksis, hvor den er gennemprøvet af over 100 begejstrede teams, som alle har været med til at give såvel positiv, som negativ, feedback. Deres tilbagemeldinger har betydet, at den nye udgave af Orkestermodellen[1] fremstår knivskarp og visuelt overskuelig. Kurset er oplagt som skoleudviklingsforløb og som problemknuser for teams med udfordringer.

På kurset gennemgås Orkestermodellen som teamredskab. Deltagerne lærer at udfylde og analysere en orkestermodel og koble den til relevant, pædagogisk praksis. Kurset er praksisnært og gør deltagerne i stand til at anvende Orkestermodellen som en visuel analysemodel, der skaber overblik over fællesskabets trivsel og læring. Rollerne i læringsfællesskaber er dynamiske, situations- og relationsafhængige og altid del af et komplekst og foranderligt fællesskab. Modellen viser dette tydeligt og overskueligt og er derfor yderst velegnet til evalueringer. Modellen kan så at sige rydde op i teamets refleksioner og hjælpe med at holde fokus på tiltag, som gavner flest mulige elever. Samtidig giver modellens indbyggede bekymringsskala tydeligt blik for, hvilke elever der har størst behov for en indsats.

[1] Orkestermodellen i den gamle udgave udkom i 2016, som del af materialet TAKT i skolen, på Dansk Psykologisk Forlag. Orkestermodellen sammenligner læringsfællesskaber med et orkester, hvor alle har en rolle, og hvor trivslen bærer præg af, hvordan netop dette orkesters deltagere fungerer indbyrdes. Orkestret udgør alle aktører; elever, elevernes forældre og det professionelle team. Da modellen er velegnet til at holde fokus på fællesskaber, fremfor enkeltelever kan den især understøtte teams som føler sig nedslidte i forhold til uro i fællesskabet. Modellen giver overblik over typiske reaktionsmønstre hos elever i en klasse, og kan vise, hvilke temaer som præger en elevgruppe. Sammenligningen med et orkester skal sikre, at vi til stadighed ser eleverne som del af et fællesskab, med mulighed for at vurdere såvel fælles, som individuelle, læringsmæssige behov.

Kursets målgruppe er lærere og pædagoger samt PPR, vejledere og ledere.

Kurset giver en kort indføring i dels de aspekter af tidens børne- og voksenkultur, som kan øge risikoen for at skolebørn udvikler svag selvregulering, og dels de påvirkninger fra stærkt øget brug af sociale medier som kan medvirkende til at skabe utrygge børnefællesskaber.

Herefter en kort gennemgang af forebyggende pædagogiske tiltag, som læringsledelse, regelmatrix, mindst indgribende indsats samt teamets muligheder for brug af plan A, plan B eller Plan C

Hovedfokus for kurset er en konkret og direkte anvendelig gennemgang af tre forløb, som oplægsholderen har udviklet og praktiseret i 5 år, på Møllevangskolen i Aarhus. Alle forløb er elevkurser, som hjælper klassen, samt den enkelte elev med at sanse og forstå egne tegn på vrede, finde strategier til at undgå at vreden bliver fysisk, og få hjælp af kammerater og voksne, når vredesudbruddet er ovre. Forløbet til elever fra 4. 9. klasse hedder Genstart, og forløbet til elever fra 0. 3. klasse hedder Stop-tænk-kør. Det tredje forløb er lavet til at blive praktiseret på klasseniveau, på alle klassetrin. Her bruges de samme ord og tegninger, som forløbene for enkeltelever, men hovedfokus ligger på fællesskabets forståelse af vrede og på hver enkelt elevs ansvar for at undgå at agere som tændstikker i forhold til kammeraters temperament. Vi har desuden med stor effekt brugt klasseforløbet på forældremøder.

De tre forløb kan indgå i en skoles overordnede plan for håndtering af ud ad reagerende adfærd, men også bruges hver for sig, uafhængigt af hinanden, og på klasse-/elev-/teamniveau.

Formålet med vredeshåndteringsforløbene er

• at sende tydelige signaler om at skolen handler konkret, hvis en elev slår, at skolen.  

• at teamet, med ledelsens opbakning har konkrete indsatser der virker.

• at vi ønsker at hjælpe såvel den der har slået, som den der er blevet slået.

Inspirationen til elev- og klassekurserne kommer fra egen praksis, fra narrativ teori, eksternaliseringsteknikker og kognitiv-affektiv træning. De konkrete pædagogiske redskaber er inspirerede af Ross w. Greene, Michael White, Annette Preen samt Gry Bastiansen.

Kurset bygger på bogen Børn med særlige behov (2010), som har fokus på de professionelles rolle og muligheder i forhold til at skabe trivsel og inkluderende læringsmiljøer.

Kursisterne får en kort, overordnet, teoretisk baseret, men meget praksisnær viden om særlige børns hjerner og deres særlige måde at opfatte verden på. Herefter gives praksisrelaterede metoder på tre planer; læringsledelse, særlig didaktik og særlige relationer. Kurset er oplagt som introduktion til inklusionsopgaven og retter sig mod alle, der arbejder i daginstitutioner, SFO, klubber og grundskoler, samt foreninger.

Hvordan kan man tilpasse en almindelig skolehverdag til et barn med særlige behov, uden at det vælter klassens hverdag eller påfører lærere og pædagoger mange timers ekstra forberedelse? Der findes mange bøger om særlig pædagogik, men hvordan skal denne udmøntes i en daglig praksis i et klasselokale med 25 andre elever? Dét er straks sværere at finde beskrevet.

Kurset har været afholdt over 150 gange for CFU, PPR, kommuner og decentralt på skoler i alle dele af Danmark.

Kurset omhandler undervisningsmaterialet Med hjernen i skole og giver desuden konkrete forslag til trivselsfremmende pædagogik på klasseplan.

Kurset er oplagt som overbygning på viden om inklusionsopgaven og retter sig mod alle, der arbejder i daginstitutioner, SFO, klubber og grundskoler. Kurset har været afholdt for CFU, PPR, kommuner og decentralt på skoler i alle dele af Danmark og er særligt rettet mod professionelle på mellemtrin og i overbygningen, samt professionelle i specialklasser og på specialskoler.

Kurset giver professionelle indblik i brugen af materialet og udvider forståelsesrammen for materialets anvendelse. Der lægges vægt på eksternalisering som metode og på Kognitiv Affektiv Træning.

Med hjernen i skole giver skoleelever og professionelle viden om læring og inklusion. Materialet har fokus på at skabe inkluderende miljøer, øge elevers viden om hjernen og læring samt bidrage med aktiv hjælp til selvhjælp til såvel lærer som elev. Med hjernen i skole giver elever på mellemtrinnet indsigt i, hvordan man lærer, og hvilke krav skolen stiller til adfærd, sprog, hukommelse, kommunikation, motorik og opmærksomhed. Via konkrete opgaver lærer eleverne, hvordan hjerner er forskellige, og får metoder til at se udviklingsmuligheder i stedet for forhindringer. Materialet kan bruges som tema i dansk, natur og teknik eller fx i arbejdet med temaer som mobning, social pejling eller AKT. Det er også velegnet til brug i specialforløb med grupper eller enkeltelever med særlige behov, som har brug for øget indsigt i og metoder til at håndtere egne vanskeligheder.

Materialet er skrevet til mellemtrinnet, men kan bruges i uddrag for såvel yngre som ældre elever. Et særligt afsnit om højere ordens tænkning kan anvendes direkte til udskolingselever. Materialet består af en elevbog og en lærervejledning.

Kurset er rettet mod læringsformidlere på småbørnsområdet og i skoleregi, inkl. læsevejledere, talehørekonsulenter/audiologopæder og PPR-psykologer.

Kurset bygger på bogen Når hjernen ikke lytter (2015) og giver basisviden om APD, viden om behandlingsmuligheder samt forslag til relevante, praksisnære, pædagogiske tiltag. APD er en hyppigt overset lyttevanskelighed, der påvirker barnets og den unges udvikling og trivsel. Der er stor fare for at overse APD eller for at fejldiagnosticere lidelsen. Kurset søger at afklare målgruppen for lidelsen og at afgrænse dens særlige karakteristika.

Kurset giver viden om, hvordan APD kommer til udtryk, hvad der forårsager problemerne, og hvad man som forælder, pædagog, lærer eller anden professionel kan gøre for at støtte barnet og den unge med dårlige lyttefærdigheder. APD skyldes ikke nedsat hørelse, men at hjernen ikke formår at skelne lydene, zoome ind på relevant lyd, sortere lyde og skabe mening. Børn med APD har derfor ofte svært ved at forstå det talte sprog og kan have besvær med fx læse-stave-tilegnelsen.

Kurset er rettet mod undervisere, mentorer og professionelle på ungdomsuddannelserne, som ønsker at øge trivsel og minimere frafald.

Kurset bygger på bogen Unge med særlige behov (2013) og fokuserer på simple, konkrete og inkluderende tiltag og på realistiske metoder til at øge de unges oplevelse af sammenhæng, begribelighed og håndterbarhed. Målet er at give praksisnære og relevante handlemuligheder, uden at fjerne fokus fra den faglige undervisning.

Flere og flere unge har brug for ekstra støtte, hvis de skal kunne gennemføre deres ungdomsuddannelse. Mange er særligt sårbare, fordi de har været udsat for mobning, har diagnoser eller af andre grunde føler sig anderledes. Fælles for dem er, at de ikke trives. Men med den rette hjælp og pædagogik er der stor sandsynlighed for, at disse unge vil kunne klare deres ungdomsuddannelse på næsten normale vilkår. Det kræver bl.a., at uddannelsesstederne møder dem med imødekommenhed, fleksibilitet og forståelse.