I et tilpas stort hus med en tilpas stor have boede Frida. Heldigvis ikke alene. Familien bestod desuden af mor, far, storebror og en hund. Hunden havde det totalt seje navn Bjarne. Sådan indledes fortællingen her, hvor Frida og Bjarne tager ud i Mellemlandet for at hjælpe kong Bob. Her kommer de ud for virkelig mange sjove, sære og superoverraskende udfordringer. Der er trolde og dyr med store tænder, så det er godt for Frida, at hun har Bjarne med. Frida er heldigvis en pige, der kan skyde med bue og pil, ride på Bjarne, som var han en hest, og som kan tackle de fleste modstandere uden at rystes.

Bogens tekst står med almindelig skrift, der er tilstræbt håndskrift i udvalgte sætninger og udråb, og på illustrationerne er der ind i mellem talebobler. Der veksles mellem helsidesillustrationer med et mindre tekstfelt, hele sider med tekst, og så er der flere tegneseriesekvenser indlagt. Alt sammen gør det til en oplæsningsbog til godnatlæsning eller anden oplæsning for en mindre gruppe. Der er masser af detaljer i illustrationerne, man kan fordybe sig i.

Ikke nok med at Frida er en gæv pige, der kan være rollemodel for mange piger, men hunden Bjarne er også et godt bekendtskab. I teksten står der: Man kunne sige meget pænt om Bjarne, men han fungerede ikke som indbrudsalarm. Fridas nattebesøg og dramatiske forsvinden havde Bjarne snorket sig stille og roligt igennem. Men et sted i hans hoved følte han alligevel noget. Noget var helt galt. Han åbnede forsigtigt øjnene, og da gik det op for ham han var sulten. Og så er det, at Bjarne leder efter den forsvundne Frida, hans bedste ven. Og så hopper han også ned gennem lemmen i gulvet.

Selvfølgelig ender bogen godt. Og heldigvis kan man vente flere bøger i serien om Frida. Hun er sej.

Bogen er oversat fra norsk af Johan F. Krarup.