Hvis der ringer en lille klokke i forbindelse med Morten Dürrs seneste udgivelse Jeg behøver kun sol og regn, er det ikke nogen tilfældighed, for historien er tidligere udkommet i novellesamlingen Sortesø (Plot 2019). Nu findes den så også som graphic novel, beriget med Rasmus Svarres stemningsfulde illustrationer, som tilføjer den grumme fortælling et poetisk og sanseligt skær og er med til at give den yderligere - mørk og mystisk - dybde.

Jeg behøver kun sol og regn er en kort fabel i slægt med folkeeventyrene (bogen er på 40 sider). Selv skriver Morten Dürr om den, at det er en fortælling om mennesker, som prøver at knægte naturen. Mennesker og mennesker, det er måske så meget sagt, da der er tale om en fantastisk fortælling om en troldmand og hans kone, som bor langt inde i en skov og ikke mangler noget, bortset altså lige fra et barn.  

Men troldmanden kan trylle de skønneste retter frem, så hvorfor ikke også et lille pigebarn ... På engen udenfor deres hus vælger han et ungt birketræ, som han tryller om til en lille pige. Pludselig stod hun der bare, pigen. Men så let skal det ikke gå, det unge træ/den lille pige kan ikke løsrives fra sine rødder i jorden. Hun vil hverken spise eller lære at læse, hun kan ikke være nogens datter, hun kan ikke formes til noget, hun ikke er - ikke plantes om.

Det ender voldsomt, kan jeg godt sige uden at røbe for meget, som det jo må gøre, når der bliver gjort vold på naturen. Tristhed over barnløsheden erstattes af brud og et endnu dybere mørke, men til sidst også af en slags håb om en ny vej at gå. 

Og ja, det er tankevækkende og barsk kost for børn - akkurat som det skal være i et folkeeventyr.