Kvalitet i dagtilbud indeholder en historisk gennemgang af udviklingen fra børnehavernes opståen og den didaktiske og den samfundsmæssige udvikling igennem det 20. århundrede til de daginstitutioner, vi kender i dag. Fra den grundlæggende omsorg, opdragelse og undervisning til de mere bevidste læringsprægede aktiviteter. Fra den mindre bevidste didaktik til i dag, hvor vi er mere bevidste om deltagelse i fællesskaber, valg af legetøj, læringsmiljøer samt hvilke udtryksformer og læringsmiljøer, der er er givende og lærerige for børnene.  

Når det handler om kvalitet kontra udviklingshistorie, så er der også sket en del. Vi er gået fra små enheder til klyngeinstitutioner med krav fra omverden, når det gælder forandringerne i måden at arbejde på og kravet til den enkelte medarbejder, som igen må være omstillingsparat, og hvis egenskaber og faglighed sættes i fokus med krav om det pædagogiske arbejde med børnene. Pædagogen må samtidig være god til formidling via hendes kommunikative kompetencer, hvad enten det handler om dokumentation eller didaktik, som gør hende i stand til at prioritere og reducere kompleksitet, som så sætter hende i stand til at skabe nyt.

Hvordan sikrer vi så kvalitet i daginstitutionerne? Kravet om kvalitet til daginstitutionerne har også forandret sig igennem tiden, der er bla. kommet flere krav om dokumentation og evaluering af det pædagogiske arbejde i dagtilbuddene. Ligeledes er der kommet flere analysemodeller som metoder til afdækning af den praktiserede pædagogik. Hvorved man kan se, om der har været tegn på læring og dermed udvikling blandt børnene.

Hvad skal der til, for at der er kvalitet i daginstitutioner? Bogen omtaler børns udvikling ifht. trivsel, deltagelse og læring, men den omtaler også andre elementer, der har og kan have indflydelse på børns udvikling. Den største og mest grundlæggende faktor af dem alle er det pædagogiske personale. Uden personalets interesse for deres faglighed og deres engagement i deres job er det umuligt at skabe kvalitet i dagtilbuddet. Uden deres ressourcer ville alt se meget anderledes ud, end det gør i dag.

Hvilke begrænsninger og forhindringer kan der så være, når vi taler om, at vi gerne vil være med til at skabe og bibeholde en vis form for kvalitet i de danske daginstitutioner? Den evidens og de undersøgelser, man har foretaget til dato af kvalitet i daginstitutioner samt pædagogernes arbejde, viser, at hvis man vil sikre kvalitet og opnå gode langsigtede resultater, er det betinget af, at der er en kompetent engageret stabil personalegruppe, at ledelsen støtter op om tiltag og aktiviteter, at ledelsen går foran og er inspiratorerne for resten af personalet, at der vægtes faglige kompetencer og efteruddannelse, at der er en god normering, at der vægtes tid til planlægning og at det er muligt at fordybe sig i de aktuelle emner, at der er lavt sygefravær, samt at der ikke skal ske de store forandringer i de strukturelle, organisatoriske, personalemæssige rammer. Institutioner med høj kvalitet har vist sig at have gjort en positiv forskel i børns måder at klarer sig på senere i livet frem for de institutioner, som enten har haft en dårlig normering, højt sygefravær blandt personale eller som har haft en ringere kvalitet, hvor der ikke har været igangsat nogle lærende aktiviteter, her har børnene klaret sig dårligere senere i livet. Dette skal ikke kun tilskrives daginstitutionernes kvalitet, men børnene har dog tilbragt megen af deres tid deri.

Hvad gør man så for at sikre kvaliteten i overgangen fra daginstitution til skolen? Afstem forventningerne imellem skole og daginstitution. Brug hinandens viden, find styrkerne og ressourcerne hos de enkelte børn, skab adgangsveje, vær kreative arbejd med kontekstbestemte fællesskaber, adgangsmulighederne, deltagelsesmuligheder, deltagelsesbetingelser, derved skaber man bedre muligheder og betingelser for børnene videre i skolen.

Hvem har ret til at definere kvalitet? Hvad mener børnene om kvalitet? Det er jo trods alt dem, det hele handler om. Kommer deres mening til udtryk? Hvor inddrages børnene på demokratisk vis i hverdagen? Hvor har de indflydelse og medbestemmelse? Hvordan kan de dokumentere, hvad de mener om kvalitet? Hvordan inddrager vi forældrene, når det gælder kvaliteten i daginstitutionerne? Bogen har her også nogle bud på hvordan det kan gøres.

Hvis du kunne ønske, hvad ville du så ændre, for at kvaliteten blev lidt bedre? Vi vil alle jo det bedste for børnene også når det gælder kvalitet. Vi kan jo starte hos os selv og give dem den bedste kvalitet af os selv og vores faglighed. Lad glæden og kvaliteten smitte af på vores kollegaer og på børnene. Så god fornøjelse med både bogen og dit fremtidige job.