Organisationspsykologi består af en gennemgang af syv teoretiske indgangsvinkler til området. Et introkapitel præsenterer kort forfatternes forståelse af organisation, psykologi og organisationspsykologi. Herefter præsenteres en konstrueret case om en skole, der har en række konkrete udfordringer, som indbefatter både ledelse, lærere, forældre og elever. Formålet med casen er, at den danner udgangspunkt for analyse i de efterfølgende syv kapitler, hvor forskellige teorier præsenteres.

De syv indgangsvinkler, der præsenteres, er: evolutionspsykologi, træk- og personlighedspsykologi, positiv psykologi og motivationsteori, udviklingspsykologi, psykodynamisk organisationspsykologi, kognitiv adfærdspsykologi og narrativ psykologi.

Hvert kapitel indledes med en oversigt, som indeholder centrale forfattere eller forskere, centrale begreber og centrale pointer. Det giver et godt overblik, og gør det samtidig nemt at dykke yderligere ned i en teoretisk vinkel, som man finder særligt interessant. Herefter præsenteres det teoretiske område i overordnede træk og ofte med forskellige vinkler. Skolecasen inddrages enten undervejs eller analyseres til sidst i kapitlet. Det fungerer godt, fordi det er med til at konkretisere teorierne, som kan være abstrakte. Derudover bruges der også tid på at fremlægge eventuel kritik af den enkelte teori. Kapitlerne er korte, og det gør, at der er tale om meget generelle introduktioner. Det kan ikke undgås i formatet her, og hvis man ønsker yderligere uddybning, er det som sagt også meningen, at man kan læse andre steder.

Bogen afsluttes med et fremragende overblikskapitel, som jeg næsten vil anbefale at læse som det første. Her introduceres kort en metateori, dvs. et teoretisk blik på teorierne, som har til formål at kategorisere de enkelte psykologiske teorier inden for to modsætningspar: indre vs. ydre og ental vs. flertal. På den måde dannes fire kvadrater, der forsøger at sige noget om de enkelte teoriers genstandsområder. Det giver en glimrende forståelse for, hvilket blik den enkelte teori lægger ned over en organisation. Samtidig understøtter det anvendelsen af casen, fordi det giver en forklaring på ikke kun forskelle i teorierne, men også hvorfor de ser noget forskelligt. Når en teori zoomer ind på bestemte dele, er der andre ting, den overser. Det viser metateorien meget tydeligt. Det blik er vigtigt at have med sig som læser undervejs af Organisationspsykologi, for ellers kan man få en oplevelse af, at den ene teori kan være lige så god som den anden. Men de leverer svar på forskellige ting, og derfor er det afgørende, hvad du gerne vil have at vide.

Samtidig fungerer Organisationspsykologi som en historisk gennemgang af forskningen inden for området. Selvom alle teorierne i bogen stadig anvendes i dag, så har man som læser en klar oplevelse af, at der er tale om en historisk udvikling. Det giver en god forståelse af, hvordan vores blik på organisationer har forandret sig. En interessant pointe er her, hvordan det særligt er et øget fokus på individet (både det ydre og indre) i organisationen, der har optaget forskningen. Det gælder fx både positiv psykologi, træk- og personlighedspsykologi og adfærdspsykologi. Derimod er der generelt mindre fokus på de sociale processer og kulturens betydning. Det giver stof til eftertanke.

Det er i det hele taget bogens store styrke, at den lægger op til øget refleksion. Den leverer et fremragende overblik i simpel form, der giver gode muligheder for at forstå nogle grundlæggende perspektiver. Den giver ikke mulighed for grundig analyse, men det er heller ikke forfatternes formål. På den måde holder den, hvad den lover. Derfor en klar anbefaling herfra.