Denne metode bliver brugt til at kortlægge, hvem et barn foretrækker at være sammen med.

Indledning

I en isoleret samtale eller et interview får hvert barn spørgsmål om, hvem de helst vil være ved siden af i garderoben eller lege med, når de er ude. Det kan også være aktuelt, at spørge til andenprioriteten. Det får du bedst frem ved at spørge, hvem de ville vælge, hvis den førstevalgte, ikke kom i børnehave den dag. Spørgsmålene skal stilles til børnene tidligt på dagen, før de vælger/bliver valgt ind i leg, for ellers kommer de let til at sige navnet på den, de leger godt med i øjeblikket. Måske kan du også bruge et fotografi af alle børnene på stuen, sådan at det ikke kun er dem, som er tilstede den dag, men alle som har samme mulighed for at blive valgt.

For at undgå at børnene løber ud og råber, hvem de har valgt, til de andre børn, skal du forsøge ikke at lave noget stort nummer ud af spørgsmålene. Der kan nemlig hurtigt gå sport i at få valgene at vide, og de som er lidt tilbagetrukne og måske outsidere i gruppen, vil føle det tungt. Pak spørgsmålene ind i andre spørgsmål, hvis det er muligt, sådan at bestevensspørgsmålet ikke bliver hovedtema i samtalen. Jeg vil understrege vigtigheden, sådan at spørgsmålene om børnenes prioritering og præferencer ikke kommer til at skabe afstand og isolation mellem børnene som følge af sladder og sammenligninger. Mærker du tendenser til, at det sker, skal du lade være at gennemføre den type kortlægning.

                                                                   
         

Figur 1 Eksempel på sociomatrice

Svarene kan du overføre til en sociomatrice, et skema som viser, hvem børnene har valgt, og om det er førstevalget eller andenvalget. Skriv barnets navn ind i kolonnen til venstre. Hvis Mathilde er barn nummer 1 og hun vælger Gustav (barn nr.2) som førstevalg, skriver du 1 i feltet under 2-tallet. Hvis Mathilde vælger Mathias (barn nr.3) som sit andetvalg, skriver du 2 i feltet under 3 tallet og så videre. Hvis vi forestiller os, at Gustav og Mathias vælger hinanden som førstevalg og har Mathilde som andetvalg, har Mathilde fået 2 point efter at have fået 2 andenvalg. Gustav har fået 4 point (to førstevalg) og Mathias har fået 3 point (et førstevalg og et andetvalg). Førstevalget giver 2 point og andenvalget med 1 point. Så kan pointsummen ”tælles” op og føres ind i et sociogram. Det er en illustration, som kan vise, hvem der vælger hvem; om det er førstevalget eller andenvalget, og du kan lave en visuel fremstilling af de sociale relationer blandt børnene. Gustav fik flest point og bliver placeret inderst i cirklen. De andre placeres udenpå ud fra den pointsum, de har fået. Du kan også trække pile, som markerer, hvem der vælger hvem som førstevalg (hele pile) og andetvalg (stiplede pile).

                                 

Figur 2 Eksempel på enkelt sociogram

Det barn, som bliver valgt flest gange som førstevalg og/eller andetvalg, får flest point, og vi må antage, at dette barn er blandt de mest populære i gruppen. De børn, som ikke vælges, kan måske have en tendens til at falde udenfor de faste grupper, som børnene danner. Læg ikke alt for stor vægt på resultaterne, for der vil altid være mange fejlkilder inde i billedet i børnenes valg og din måde at spørge på. Men metoden kan vise tendenser, som du eventuelt kan sammenligne fra måned til måned. Brug også andre metoder til at belyse det samme fokus. Så får du et bedre grundlag for at vurdere dine antagelser, både hvis de bliver bekræftet eller må forkastes.