Om at være helt alene i verden, den sidste af sin art, og blive venner med en anden besynderlig art, og så drage ud i en ny smuk verden.

Hvordan føles det at være helt alene i verden? Det er ikke sjovt. Det ved den sidste sabeltiger i verden, for den er ladt helt alene tilbage. Bamsetyk og med striber der lidt ligner pyjamasstriber. Det er for de små, som godt kender utrygheden ved at være alene i verden. Og det er man godt nok, når ens art er uddød.

Vi rammer lige ned i en smuk verden, hvor meteorer falder tæt, vulkaner spyr ild, og dinosaurer flygter. Så vil en fornuftig sabeltiger gemme sig, til det er overstået. Og bagefter opdage hvor lidt sjovt det er at komme ud i en verden, hvor man er den sidste. Av. Stor er lettelsen, da en lille larve kommer forbi og præsenterer sig som det sidste levende væsen. Så er de to, og makkerparret drager ud i verden. Tonen kan godt være lidt rå imellem dem, larven gider ikke så meget klynk, og den sidste sabeltiger kan godt være lidt følsom. Men før de får set sig om, har sabeltigeren født tre unger og larven er blevet til en sommerfugl. De små babytigre er kun tigre, de har ingen sabeltænder, men kære, det er de! Sommerfuglen flakser over dem, mama sabeltiger spinder og en ny verden med dinosaurskeletter findes.

Det er en smuk verden, skabt i collage på helsidebilleder. Dybe søer, sletter og bjerge landskabet træder tydeligt frem, selvom det er skabt af flader og brudstykker af noget, man kun aner. Magisk. Og spændende. Her tales ikke ned til de små billedlæsere, her vil en lille æstetiker få gode ideer.

Landskabsbillederne veksler med den klassiske tegneserie-side: rammer, der fortæller historien og især dialogen mellem sabeltiger og larve. Det er de fineste rammer for de mindste! Alle hjørner er bløde og afrundede. De gule tigerstriber fylder det meste i de små rammer, og øjnene fortæller alt. Ikke bare om ensomhed, undren og glæde, men også hvilken ramme man skal hoppe videre til. Uden at tænke følger vi tigerblikket og lærer noget fundamentalt om billedaflæsning i denne bog.

Her blandes genrer, når billedbogen og tegneserien krydser hinanden. Tegneseriens rammer hopper i størrelse og placering, som den slags jo gør. Det er faktisk kompliceret, men Line Malling Schmidt, både forfatter og illustrator af bogen, har lagt eksemplariske læsestrategier ned i siderne til de mindste og blandet det komplekse med det enkle.

Lad mig til sidst nævne mørket. Når tigeren står så tydeligt frem i rammerne, skyldes det, at det, der ikke er tigerstriber og øjne, det er mørke - den enkleste måde at fremhæve tigeren på. Mørket er tæt og stregtegnet, et uldent mørke der kradser og masserer og varmer. Det er et levende mørke. Det ser den lille æstetiker også, selvom hun ikke tænker over det.

Skønlitteratur
Vild Maskine
Line Malling Schmidt
Line Malling Schmidt
43
Lis Andersen
31. januar 2025

Seneste anmeldelser

Gunnars rekordbog
Skønlitteratur
Teselskabet i skoven
Skønlitteratur
I sort på isen
Skønlitteratur
-->