I begyndelsen kan jeg ikke finde ud af, om Misha er en dreng eller en pige. Karakteren lader sig ikke kønsfiksere i tegneseriens streg. Jeg dumper bare ned i en dysfunktionel familie, hvor Misha og Mor skal på ferie sammen. Genoprette det tabte. Lære hinanden at kende. I mors lille Fiat suser de af sted på et roadtrip, der fører direkte til Horrorland. Hvor ellers?

De farer vild i søgen efter et hotel, løber til sidst tør for benzin og træder ud i et landskab befolket med underlige væsner, som vi henad vejen lærer ikke afviser mennesker til frokost. Det er mørkt, og det er skræmmende og fuldkommen bizart at se mor i sommerkjole trille rullekufferten hidsigt rundt i Horrorlandets labyrint.

Det er et autentisk Horrorland. Væsnerne kommunikerer ikke. Mystikken breder sig mørkt. Nogle ligner mennesker ... næsten. Hvem kan man stole på her? Odun tilbyder sig. En fræk faun med ulvehale og en kønsidentitet lige så dobbelttydig som Mishas. Men hvorfor hjælper han? Hvad er han ude på? Kan man stole på ham?

Kun dem der ikke kan finde vej, kommer til Åndernes Rige, kan Odun fortælle, og nogle gange skal man fare lidt vild, før man finder vej.

Vi er faret så godt og grundigt vild i mor-barn relationen her, at vi er havnet i hjertet af Åndernes Rige, og hvert skridt er med fare for livet. Dialogen mellem Misha og mor er benhård bogen igennem og genkendelig i de fleste familier, hvor forventningerne til hinanden overskygger det, der er. Det vi er.

Mor hedder Audrey og har fantastisk meget på synderegisteret, bl.a. at få et barn alt for tidligt. Hun er dybt grænseoverskridende i forhold til Misha, som til gengæld er stærkt bebrejdende, mens Odun er svært manipulerende. Der er gods til konflikter fra start til Horrorland og tilbage igen. Og når Misha og Audrey finder porten ud og hjem igen, så er det, fordi de vokser med rejsen, forstår bedre, forstår mere, på trods af sværdslagene der falder, kontinuerligt. Misha bliver selvsikker undervejs, skridt for skridt. Og tillid hjælper altid. Det er et mirakelmiddel, som her skulle findes i Horrorland.

Jordfarver og skovmørke lægger bunden for diskussionen, mærkelige og mørke væsner omkranser den. Diskussionen tegnes helt centralt, i øjne, ansigtsudtryk, hidsige bevægelser og bøjede nakker - Mishas grumme og befriende udviklingshistorie i Horrorland. Tak for den! Jeg lærte at mit indledende spørgsmål var galt stillet.