Det er vigtigt at pointere fra starten, at udgivelsen først og fremmest henvender sig til ledere, der er særligt interesseret i den teoretiske dimension inden for ledelsesområdet, og som gerne vil arbejde med de dybereliggende problemstillinger, som ligger til grund for de udfordringer, den offentlige sektor står overfor i dag. Bogens afsæt er projektet Værdiskabende udvikling af organisatorisk samspil (VUOS), som blev igangsat i 2019 af Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse ved Aarhus Universitet. Bogen samler derfor op på de vigtigste fund i projektet, og giver samtidig et teoretisk grundlag for at forstå baggrunden. Det betyder også, at der undervejs i bogen er eksempler fra projektet, som giver et godt udgangspunkt for at sætte teorierne i spil. For teori er der nok af. På den gode måde.

Bogen er, som VUOS-projektet, opbygget ud fra en kvadrantmodel, som består af fire begreber (motivation, ledelse, sammenhængskraft og styring), som går igen i hele bogen. De kobles alle til det overordnede formål: sammen om at lykkes. Der er derfor gået grundigt til værks, og der bliver givet mange gode eksempler fra projektet undervejs. Det vil være alt for omfattende i anmeldelsen her at komme ind på samtlige aspekter, særligt fordi det skinner tydeligt igennem, at bogen bygger på et forskningsprojekt. Her vil jeg i stedet tage enkelte nedslag, som kan være relevante for forståelsen af bogen som helhed.

Særligt interessant i denne sammenhæng er naturligvis kapitlet om ledelse, som fokuserer på de tre ledelsesformer: visionsledelse, transaktionsledelse og distribueret ledelse. VUOS-projektet har undersøgt, hvilken betydning de forskellige ledelsesformer har for retning og resultat i organisationer. Pointen er, ikke overraskende, at de forskellige ledelsesformer fungerer godt i forskellige sammenhænge. Konklusionen er derfor, at det er vigtigt, at lederen ikke blot forelsker sig i en enkelt ledelsesform, men i stedet ser forskellige typer af ledelse som værktøjer, der kan bruges afhængigt af opgaven og situationen. Det mere teoretiske kapitel følges op senere i bogen af et kapitel, der tager udgangspunkt i de forskellige resultater i VUOS-projektet. Her er der forskellige nedslag i de organisationer, som har deltaget i undersøgelsen, og resultaterne bliver tæt koblet med praksis. Det giver en god sammenhæng i bogen.

Det samme gælder kapitlet om motivation og mening, som både omhandler indre, ydre og public service-motivation samt meningsskabelse i ledelse. Forfatterne peger på, at motivation er knyttet til mening og de tre psykologiske grundbehov autonomi, tilhør og mestring, og får på den måde knyttet begreberne sammen, så der skabes en god sammenhæng med undersøgelsen senere. Det bliver dog, som resten af bogen, en meget teoretisk tilgang, som kræver, at læseren holder tungen lige i munden og interesserer sig for de mange forskellige perspektiver, som anlægges på praksis.

Det gælder i øvrigt hele bogen. Den er fremragende som et opslagsværk, hvor teorierne bliver præsenteret og koblet med praksis gennem VUOS-projektet. Men for mange læsere vil den formentlig opleves som lige grundig nok. Det forhindrer dog ikke i, at jeg vil anbefale at dykke ned i resultaterne fra VUOS-projektet, som præsenteres her i bogen, fordi det skaber et godt udgangspunkt for at kunne diskutere, hvordan vi sammen kan lykkes i fremtiden.