En fjortenårig pige sætter her i bogen ord på det paradoksale i, at nok taler alle læseforskere om vigtigheden af, at man finder den rigtige bog til den rigtige læser, men samtidig bliver elever i folkeskolen pålagt at læse samme bog på samme tid og med samme læsehastighed. Den 14-årige siger det således: Altså, jeg skal helst selv vælge mine egne bøger, fordi, altså, jeg har også fået at vide: Livet er for kort til dårlige bøger, sådan. Why? Ironisk. Much!

Bogen her er en fagbog skrevet af Kristiane Hauer og Peter Heller Lützen, begge med en ph.d.- grad og begge med et arbejde som faglige konsulenter ved Videncenter for Læsning. De har forsket i læsekultur, læselyst og læsedidaktik, og de formår at formidle deres viden på forbilledlig vis. Bogen henvender sig til alle, der underviser i og formidler litteratur: studerende på læreruddannelserne, bibliotekarer, læsevejledere og gymnasielærere.

Der er ni kapitler, der alle sætter fokus på et særligt element i fiktionslæsningen. Det er Fiktionslæsning hvad gør vi?, Fiktion og fiktionslæsere, så er det Fiktionslæsningskompetence, Fiktionslæsevaner, Læsningens materialitet, Tekstvalg, Læseoplevelser, Læseridentitet og endelig Læsekultur og læsefællesskaber.

Kapitlerne indledes alle med en begrebsblomst, der grafisk formidler kapitlets indhold. Tak for det. Så er der en manchet, der kort fortæller, hvad man kan forvente at læse om. Så følger teoridelen, der også er illustreret med praksiseksempler og citater fra lærere og elever. Til sidst i hvert kapitel er der Refleksionsøvelser og aktiviteter, således at man kan arbejde videre med indholdet i sin egen kontekst.

Således formidles alt på eksemplarisk vis.

I efterskriftet samles alt op med ti opmærksomhedspunkter for fiktionslæsning. Den korte version her er:

1. At læse fiktion er en handling.
2. Fiktionslæsning er altid et unikt møde mellem en tekst og en læser.
3. For at læse fiktionslæsning må man kunne læse.
4. Man må opmuntre til fiktionslæsning.
5. Rammerne for fiktionslæsning spiller også en rolle.
6. Det rette valg af tekst kræver også træning. Ofte kan det være en hjælp at få gode råd fra andre.
7. Fiktionslæsningens oplevelser har mange en glæde af at dele med andre.
8. Læseridentiteten ændrer sig i løbet af livet. Det gælder om at få erfaring med mange forskellige teksttyper.
9. Vi indgår altid i en læsekultur.
10. Fiktionslæsning er vigtig for samfundet og dets individer.

Det teoretiske afsæt findes hos Louise Rosenblatt (klassikeren!), Rita Felski, Margrethe Sønneland, Martha Nussbaum, Anne Mangen og Bo Steffensen. Det er også Wolfgang Iser, Umberto Eco og Stanley Fish. Og så de danske og hjemlige kapaciteter: Anna Skyggebjerg, Torben Weinreich og Nina Christensen. Og så naturligvis de to forfatteres egen forskning.

P.S: Bogen er ligesom skeen, sakse, hammeren, hjulet. Når først den er opfundet, kan den aldrig forbedres. Du kan ikke lave en ske, der er bedre end en ske. Sådan siger Umberto Eco det helt præcist i et berømt citat.

Sådan er det. En bog er en bog. Man kan lytte til den, man kan læse bogstaverne og man kan læse bogstaverne på en skærm eller på papir eller papyrus. Det gælder fortsat: En bog er en bog.