Hvis man ønsker at bruge fortælling i sin pædagogiske praksis, kan man begynde her. Læseren møder en tretrinsraket fordelt på 19 fyldigt illustrerede kapitler: Først styrkes lysten til at arbejde med fortælling og eventyr. Trin to er gode råd og øvelser, så man kan komme i gang. Til sidst deles erfaringer med at få fortælling og eventyr til at gennemsyre en hel institution i en længere periode.

Det er ikke tilfældigt, at Lyst er det første ord efter indledningen. Uden lyst kører ingenting. Fortælleren skal have lysten, børnene skal have lysten. Anette Wilhjelm Jahn opfordrer til, at man lægger de sædvanlige arbejdsmetoder til side og glemmer alt om læringsmål for en tid. Impuls og umiddelbar lyst må komme først.

Det kan virke provokerende at gå væk fra det kendte, men fagligheden i Eventyrværksted er høj. Lige så høje er ambitionerne, og det kan virke lidt afskrækkende for læseren. Hvis man hænger på, bliver man dog guidet grundigt igennem. Der er rigtigt mange praksisfortællinger fra den pædagogiske virkelighed. Illustrationerne hjælper: Der er mange fotos af fortællesituationer. En del af billederne kræver billedtekst for at kunne aflæses, og det er de alle forsynet med.

Når du kan skabe billeder hos dig selv, er der god mulighed for, at det samme sker hos tilhøreren. En fortæller er én, der maler med ord. Sådan defineres fortællerens rolle tidligt i bogen. Man skal til gengæld et langt stykke hen, inden et eventyrværksted defineres. Det kan være et greb fra forfatterens side, at læseren når at danne sig sine egne forestillinger, inden den ambitiøse definition kommer: Et eventyrværksted er ifølge denne bogs metode et forløb over en periode, ideelt tre uger, hvor stuen eller allerhelst hele børnehuset, fritidshjemmet eller børnehaveklasseteamet arbejder med det samme eventyr.

Lav en rituel ramme om fortællingen, fx med et tæppe eller noget andet, som signalerer, at nu går vi i gang, nu træder vi ind i en anden kontekst. Man kan bruge redskaber: Eventyrværksted giver ideer til dukker og fortællekufferter i alle afskygninger.

Magien ved sådanne konkreter eksemplificeres med en beretning om, hvordan en ønskeært viste sig at samle opmærksomheden hos børnene i sådan grad, at de ikke blev afledt af rollespil, sommerfugleværksted, metalmusik og mulighed for at få slikposer. For en ønskeært er jo magisk.

Det forudsættes, at læseren kender en del af de mest almindelige eventyr i forvejen. Ellers må man slå dem efter, for der refereres flittigt til H. C. Andersen, Grimm m.fl. En titel som Prinsessen og skrubtudsen sagde ikke denne anmelder noget, og må vist også stå på forfatterens egen regning. Først 2/3 inde i bogen løftes sløret for, hvad eventyret handler om.

Blandt de foreslåede aktiviteter er gede- og ulvemasker (til Ulven og de syv gedekid), blomster (til Guldlok), et skatkammer (til Prinsessen på ærten), krager, prinsessekjoler, diademer mm. (til Klods Hans) og meget, meget mere. Man kan lave perler af tørrede gedelorte det lugter kun i tørreskabet, indtil de er færdige.

Faglitteratur
Dansk Pædagogisk Forum
Anette Wilhjelm Jahn
144
Bjarne W. Andresen
22. maj 2019

Seneste anmeldelser

En som Hedvig
Skønlitteratur
Valhalla i nye hænder
Skønlitteratur
Drømmemaskinen
Faglitteratur

Tilmeld dig vores nyhedsbrev