Der er planlagt ti bøger i serien om de fem børn i Raketbroderskabet, som vil vinde NASAs filmkonkurrence (og på længere sigt sende en bemandet raket til Mars). Imod sig har de ikke bare deres egen uheldighed og de jævnaldrende Hell Boyz, som er så irriterende. Der er også de mange mærkelige ting, der sker: Bag Sønderskoven er der styrtet en mystisk genstand ned, nogle uhyggelige fremmede er flyttet ind i huset overfor Gustav og en ny pige med nærmest overnaturlige evner er startet i klassen.


Vi bliver ikke helt kloge på, hvad det er, der sker. Det er heller ikke meningen, for læseren bliver hele tiden drevet til lige at læse videre på den næste side og den næste og… Derfor er det nærmest uudholdeligt, at serien først afsluttes i juni 2017. Det ville være ok med en serie, hvor hver enkelt bog er et afsluttet hele. I de første bøger i serien, Den grønne pige og fluen rejses en masse spørgsmål, som ikke besvares endnu. Det er ret utilfredsstillende.


Samtidig vil det give børnene en oplevelse af at gå og glæde sig til noget. For glæde sig; det vil de. Bøgerne er fortalt med et højt tempo, med gys og med en kombination af (science) fiktion og faktuelle oplysninger. Tekst og illustrationer smyger sig om hinanden. Nogle steder bliver Gustav og Raketbroderskabet en illustreret fortælling. Andre gange er det billeder med forklarende tekst.


Gustav og vennerne lever i deres egen fantasiverden, hvor de er hurtige og smarte. Det er hævet over enhver tvivl, at de er på vej til Mars. Faktisk lander de på Mars allerede i begyndelsen af første bind. Så finder læseren ud af, at det er en film, de er ved at lave. Vi er i tvivl om, hvor fantasien holder op og virkeligheden begynder. For børnene er det lige meget, de er i gang med en leg, hvor de låner fra dagligdagen, fra medier og fra drømmene. Skolen er et nødvendigt afbrud i det øvrige, de laver. Samtidig er det i skolen, fysiklæreren Dynamit-Jens og den flotte piger Stella er. De to er bipersoner, som driver historien videre, såkaldt funktionelle karakterer.


Jeg håber meget, de kommende otte bind af serien holder tempoet og ender med at få alle de løse ender til at mødes, som allerede efter to bind hænger og flagrer. Jeg vil i hvert fald følge med i Gustav og resten af Raketbroderskabets kommende eventyr.