Havenisserne flytter ind er skrevet ind i traditionen af litteratur om små menneskelige karakterer, som kommer ind i en verden, der næsten ligner deres. Troldepus og Niels Holgersens vidunderlige rejse er andre eksempler på det. Dens opdeling i 24 kapitler og julen som tema gør den velegnet til kalenderbog i private hjem. Til institutions- eller skolebrug kan man enten begynde i november (i 2015 ca. 17. november), eller man kan læse to kapitler mandage og fredag og slutte af med mange kapitler op til juleafslutning.


Historien er kort fortalt, at havenissernes hjem, et æbletræ, ødelægges af stormen, så de søger tilflugt i det nærliggende menneskehus. Her bliver de ikke taget godt imod. Kattene forsøger at spise dem. Menneskene frygter de også. Og det viser sig, at dukkerne i huset ganske vist er levende, men de ønsker ikke fremmede i deres hus. Kun en husnisse tager venligt imod. Som i enhver anden god julehistorie må de igennem en række prøvelser for at redde julen, i dette tilfælde deres egen jul.


Der hører en sang til historien, som kan spilles med få akkorder. Noder, akkorder og tekst står bagerst i Havenisserne flytter ind. Til historien hører også tre lege, som kan hentes på hjemmesiden www.flygtning.dk/havenisserne.


De mange karakterer i historien kræver en del opmærksomhed, men så er det jo godt, at der er 24 kapitler til at lære dem at kende. Man kan evt. supplere med tegninger i A4. Birde Poulsens stemningsfulde illustrationer i bogen hjælper. De er nostalgiske både i indhold og form. Sådan som en julehistorie ofte er. Der er ca. en illustration pr. kapitel, enkelte gange to. De fleste er letaflæselige uden for mange detaljer, hvilket gør dem velegnede til højtlæsning for flere børn, hvor man bør undgå for meget ventetid, mens de øvrige børn kigger illustrationer. Især de store, helsides illustrationer fortjener god tid til at nyde stemningen.


Symbolikken i Havenisserne flytter ind ligger lige for, især når Dansk Flygtningehjælp er samarbejdspartner. 40 kr. af salgsprisen går til Dansk Flygtningehjælps arbejde. Symbolikken bliver dog aldrig så tykt, at det spolerer en god historie. Legetøjsbørnene i huset er naturligvis de mest åbne overfor de nye naboer.


Nis - husnissen, som viser sig at have været havenisse i sin ungdom - spiller en meget central rolle. Han er blevet husnisse, fordi De Store (menneskene) har accepteret ham og endda givet ham navnet. I løbet af historien finder havenisserne ud af, at han ikke altid har boet i huset. Bedste har kendt ham i deres ungdom, og den gamle kærlighed blusser op igen.