Juli 2005

Hans Hansens evntyrlige fortælling i selskab med Lars Gabels mesterlige illustrationer spiller simpelthen så forrygende godt sammen, at det er svært ikke at blive begejstret over mini-romanen Helten.

Romanen foregår i en’ eventyrverden’, hvor hovedpersonen, en ung dreng med øgenavnet Spurven, sætter ud for at redde sin udkårne, som er blevet kidnappet af barbarer. Barbarerne, som har bortført pigen for at hun kan bringe nyt blod ind i deres efterhånden temmelig indavlede stamme, bliver dog slemt skuffede. For Spurven viser sig at have (overnaturlige) kræfter, så da barbarerne ankommer med pigen, er den gamle høvding på mystisk vis død.
Man fornemmer tidligt i romanen, at Spurven har evner, som rækker ud over det almindelige. Det bliver aldrig helt klart, hvad det er han kan, men det gør bestemt ikke romanen mindre spændende. Historien er godt fortalt, og selvom der er tale om en ’klassisk’ kærlighedshistorie, så tager den flere uventede drejninger, som ikke skal afsløres her.

Det der gør Helten til noget helt specielt, er Hansens sproglige flair. Han har ikke alene en glimrende evne til at fortælle, men formår samtidig at variere sit sprog, så man gang på gang er nødt til at stoppe op, ganske enkelt for at læse afsnittet igen…for fornøjelsens skyld. Her skubber Spurven sin båd ud i vandet:

”Han løber jollen ud gennem det lave vand. Griber og trykker hårdt mod agterstavnens glatte træ. Hans fødder svupper i den mudrede bund, men slipper altid, lige før de sidder fast. Hans energi og viljestyrke får jollen til at plane, så dens flade bund skøjter over vandet. Stævnen løfter sig og yder ingen modstand. Vandet deler sig i en bred kølvandsstribe efter ham i månelyset.”

Hansen har en evne til at beskrive situationer, så de står helt levende for læseren.
Denne livagtighed understøttes yderligere af nogle flotte illustrationer. Farverne er holdt i gult og sort, mens stilen er en lidt ’grov’ tegneseriestil.

Selvom der er tale om en ungdomsroman, så formår Helten på alle punkter at appellere til en bredere læserskare. Det kan let blive en hæmsko for litteratur, når den forsøger at ramme bredt, fordi det ofte ender med, at den ikke rammer noget som helst. Heldigvis er dette ikke tilfældet med Helten. Tværtimod formår den at fastholde interessen, hos både yngre og ældre læsere.