Her er Jørgen. Jørgen har luffer og næb. Han kan godt lide at lave ting med sine luffer og fortælle historier med sit næb. Han laver store ting, små ting, lange ting, runde ting og mange andre ting. Jørgen er altid i gang. Sådan begynder denne Jørgen Pingvin-bog, hvor klimakrisen betyder, at Jørgen og familie får hundredevis af pingvin-familiemedlemmer på besøg, da de flygter fra det alt for lune Antarktis. Far Finn og mor Jytte har hørt det i radioen, hvor en stemme siger: The ice is melting on the poles. Så begynder mor Jytte at vræle, så fjerene står om hende. Da alle familiemedlemmerne ankommer til Jørgen Pingvins hjem, så roder de. De fylder. De spiser. Jørgen må gøre noget sammen med Ketty Kat og Jørgen Kanin. De bygger en fryser om til en klimamaskine, så de kan få ekspederet de mange flygtninge retur.

Der er herlige dialoger mellem Jørgen Pingvin, Jørgen Kanin og Kitty Kat: Der er vist en, der er stor i næbbet, siger Jørgen Kanin. Og: Min mor vil ikke have, at jeg flyver. Det er noget med CO2, siger Ketty Kat.

Det er Sabine Lemire, der skriver teksten. Den er rettet mod de 4- til 9-årige, der kan få læst op. Den kan også læses af børnene selv, men så skal man nok være en rimelig god begynderlæser, for mange af ordene er lange, og der er en del tekst. Billedsiden af Rasmus Bregnhøi hjælper dog meget på vej. Her ser man Jørgen Kanin, Jørgen Pingvin og Ketty Kat bygge løs med al det værktøj, de har brug for. Teksten har en munter tone, det har billedsiden også. Billeder og tekst passer fremragende sammen.

Og det er herligt at læse om byggeriet og den målrettede indsats, de tre venner leverer.

Det er en seriebog, men man kan fint læse bøgerne uafhængigt af hinanden. Det er samme persongalleri, men det er selvstændige fortællinger.