Man kan ikke have andet end ondt af den stakkels mand til konen i muddergrøften! Efter at have mødt den forheksede prins, i skikkelse af en flynder, bliver manden, gentagne gange beordret ned til søen for at indfri flere og flere ønsker fra sin magtsyge kone.

Først ønsker hun sig et nyt hus, så et slot, så vil konen være konge, dernæst kejser: Da det heller ikke er nok, må manden bede flynderen om, at konen bliver pave. Boblen brister, da konen ønsker at blive selveste Vorherre – i stedet for at ende på den lyserøde sky, ender hun, hvor hun begyndte: I muddergrøften. Og hvad kan man så lære af det?

”Konen i muddergrøften” er den lærerige historie om, at hovmod står for fald, og at det kan gå så gruelig galt, hvis man ikke nogle gange er tilfreds med det, man har.
Illustrationerne afbilleder på en overbevisende måde både mandens desperation og konens magtsyge. Ranheimsæter benytter enkle streger og kraftige farver, og det giver nogle gode kontraster i de stemningsfyldte illustrationer. Billederne holder sig tæt til historien, og det har den store fordel, at læseren ikke bliver forvirret over sammenhængen mellem tekst og billede.

Historien er fint genfortalt i et flydende sprog.
Det er en bog, der er velegnet til oplæsning – og så er der jo også en morale, man kan tale om.