April 2003

HERLIGT HUNDELIV
Hunden for bordenden og hundeejeren med næsen i madskålen. Sådan lyder en anvendelig opskrift på en fremragende, lille fortælling. Den bedste børnebog, jeg har læst i lang tid. Den drejer sig om at tulle rundt alene og om forholdet til det nyanskaffede kæledyr.
Emnet – at holde hund – er klart relevant. Hvilken børnefamilie med respekt for sin hund har ikke en af slagsen…
Blandingen af collage og tegning omridser flot den nye børnebogs-udgivelse fra Carlsen, ”Min onkel og min onkels nye hund.” Teksten fortæller noget klogt om ensomhed; den formidler en drøngod historie – og så rummer den en herlig musisk leg med sprogtone og med enkelte ord, for eksempel det vistnok ikke helt etablerede, at ”tulle”.
Værket gør fra første side kærligt grin med hundeejerne. For eksempel med vores navngivning af hunden og med den generelle omhyggelighed, der kendetegner de mennesker, der nærmest danner par med en hund. Eksempelvis er der jo mange ting, man må have, når man køber en hund. Som der står i bogen: ”Lidt orden må der vel være i tingene.”
Fortælleren er et barn. Barnets onkel er ensom og køber sig hundeudstyr og derpå en hund.
Men da den firbenede første gang får mad i sin nye skål, siger den overraskende: ”Ellers tak” og tilføjer: ”Jeg vil hellere prøve at spise af en tallerken oppe på bordet.”
Hunden foreslår, at onklen så kan spise hundemaden.
Som foreslået, så gjort. Hunden har snart mættet sig med medisterpølse og surkål.
Og det kan den godt lide. Men onklen sætter også stor pris på at spise af hundeskålen på det bløde gulvtæppe.
Nu tager hunden for alvor magten: Den foreslår selv at ligge i sengen, og at onklen prøver hundekurven. Senere kommer onklen i halsbånd, og han spurter gennem parken, og nyder det i fulde åndedrag. For han er slet ikke vant til så meget frisk luft og sundt løb. Fint er det også at få lov til at tisse en tår i de offentlige beplantninger, synes han.
En par del-pointer er, at man kan vænne sig til meget – måske for meget. Og at kæledyrets vilkår ses mest tydeligt, hvis man i fantasien tør bytte rollerne helt rundt.
JAGOO anbefaler varmt den solidt indbundne ”Min onkel og min onkels nye hund” til pædagogiske børneinstitutioner og til folkeskolens første klasser.
Bogens søde slutning fortjener at stå ordret:
”Min onkel var glad over, at han ikke havde fået sig sådan en kedelig og almindelig hund, og min onkels nye hund var glad over, at den ikke var endt hos sådan en kedelig og almindelig mand, for ved at de lige netop havde mødt HINANDEN (min udhævning), fik de nu lov til at prøve nogle helt nye ting.
Og heraf kan man lære, at det kan være en god idé at anskaffe sig en hund, hvis man går og tuller rundt alene.”

Poul Majgaard