Det er ikke rart at være Wilbur. Hans mor skynder på ham om morgenen, lærerne skælder ud og de andre børn vil ikke lege med ham. Selv når han spiller fodbold, som han ellers er god til, ender det med slagsmål. Wilburs højeste ønske er at få en ven. Nej, det er ikke rart at være Wilbur.

Det eneste lyspunkt er læreren Sanne. Sanne giver Wilbur nogle papirklips, så hans hænder har noget at lave. Sanne giver ham lov til at løbe en tur rundt om skolen, når det er for svært at sidde stille. Sanne giver Wilbur et kram – og Sanne giver ham et smil, når han har en dumme-dag, som hun kalder det.

Sådan begynder Reneé Toft Simonsens nye børnebog WILBUR, EN MØGUNGE. Gennem nogle situationsbilleder bliver vi ført ind i Wilburs verden, hvor han føler sig misforstået og uretfærdigt behandlet. Det sker uden nogen romantisering: der er ikke tvivl om, hvorfor Wilbur bliver kaldt en møgunge.

Vendepunktet kommer, da hans omgivelser begynder at betragte ham som en "særlig dreng" i stedet for en "møgunge". Det er lidt svært at forklare klassekammeraterne det – hvad stiller man op med et handicap, man ikke kan se – men for Wilbur selv betyder det rigtigt meget. Wilbur har ADHD og han begynder at få flere ting, som kan hjælpe ham i dagligdagen. En sensorpude, et ur og noget, han kan bruge, mens han f.eks. venter på hjælp. En dag kommer der endda en computer, som er Wilburs helt egen, men som de andre børn også må låne.

Det bliver for kvalmende rosenrødt, da Wilbur på de sidste sider først bliver hjulpet ud af en misforståelse og til sidst bliver inviteret hjem af en klassekammerat. Men det er naturligvis prisen for at presse et handlingsforløb ind på så få sider og dermed undgå, at bogen bliver uoverskueligt lang.

WILBUR, EN MØGUNGE er en god bog at blive klog af. Klog på, hvordan verden kan se ud, når man har ADHD. En så kort historie kan ikke få bredden med. ADHD er mange ting, og ikke alle har det som Wilbur. Det fremgår heldigvis også af 1½ side med fakta om ADHD bagerst i bogen.

Jeg vil ikke anbefale WILBUR, EN MØGUNGE til et ADHD-barns kammerater som en måde at introducere problematikken på. Til det formål er WILBUR, EN MØGUNGE alt for specifik omkring Wilburs verden. Bogen er derimod velegnet som højtlæsning for børn, som har det ligesom Wilbur – ADHD eller ej. Den kan også bruges som gave til familie, klassekammeraters forældre osv. De kan få en indføring i Wilbur og mange andre børns problemer, fortalt med stor forståelse for barnets opfattelse af verden.