Bogen 10 ting ledere kan lære af Kierkegaard om den etiske fordring består af ti kapitler, som omhandler Kierkegaards begreb anvendt i ledelse. Den etiske fordring betyder, ifølge Søltofts fortolkning af Kierkegaard, at den enkelte skal tage livet og ansvaret for livet på sig både for den enkelte og for hele menneskeheden.  Det lyder abstrakt, og er det af og til også. Heldigvis tager Søltoft det i små bidder. Hvert kapitel er derfor tematisk og omhandler forskellige vinkler på betydningen af den etiske fordring. Samtidig er kapitlerne kronologiske, så det giver ikke mening at dykke ned i de enkelte kapitler i vilkårlig rækkefølge. Der er tale om én fremadskridende tanke og argumentation, som munder ud i Søltofts konklusion om, at lederen ikke skal forgude sin fornuft og sine følelser og huske at tale med sin samvittighed. Det er, ifølge Søltoft, hvad den etiske fordring lærer os.

Pointen er, ifølge Søltoft, at det etiske er bundet tæt sammen med vores værdier. Den etiske fordring betyder derfor, at vi til enhver tid skal sørge for at handle i overensstemmelse med vores værdier. På den måde kan vi ifølge Kierkegaard tage ansvar for os selv og mennesker omkring os. Hvis vi derimod kun lader os styre af fornuften og derfor oftest vil lade os lede af ting, der kan måles og vejes, så risikerer vi at overse andre sandheder. Hvis vi kun lader os lede af vores følelser, så risikerer vi at ændre holdning fra den ene dag til den anden. Vi bliver, med Kierkegaards ord, æstetikere, der mangler et fast holdepunkt i livet. Det er derfor, den etiske fordring vil kunne lede os på rette vej, fordi vi kommer til at lade os føre af vores værdier. Søltofts pointe er, at det kan hjælpe os som ledere til at holde fokus. Hvis vi bliver styrket i at stå stærkt på vores grundlæggende værdier, så bliver det også nemmere at stå fast, særligt i situationer, hvor der er uro. Det er et interessant og relevant perspektiv, og Søltoft gør en del ud af bruge moderne eksempler og henvise til både debatten om klima og kunstig intelligens. Samtidig inddrager hun i flere sammenhænge perspektiver på ledelse, selvom jeg godt kunne tænke mig, at det havde fyldt meget mere. Et sted skriver hun fx For Kierkegaard er den fordring, der er indpræget i selve den menneskelige eksistens, af etisk karakter. Du skal ikke bare vælge dig selv og forholde dig til din historie og alle de forhold, der selvfølgelig med nødvendighed bestemmer dig, og gøre denne historie til din egen, dit eget selv. Du skal gøre det på en etisk forsvarlig måde. Og det gør du ved at opfatte din egen eksistens som en opgave. Det er dog lidt uklart, hvad det betyder for mig som leder? Det kommer først senere i bogen. Her kunne jeg have ønsket mig en lidt mere praksisnær vinkel på emnet, når nu det er så vanskeligt og filosofisk stof, vi har med at gøre. Et par refleksionsspørgsmål undervejs kunne hjælpe, eller nogle helt konkrete praktiske eksempler eller cases. Selvom bogen afsluttes med en række spørgsmål, som man som leder selv kan reflektere over, så er enkelte af dem også vanskelige at gå til for de fleste.

Samtidig er Søltofts bog ikke til at lægge fra sig. Som læser har man lyst til lige at tage et kapitel mere, fordi den læses som én lang refleksion. Det er godt tænkt, fordi den har en længde, hvor man sagtens kan læse den i et hug. Og der er ingen tvivl om, at den er til at blive klog af, selvom det kræver koncentration at følge med og vilje at omsætte det i praksis. Men det er helt i orden, at Søltoft forlanger det af læseren. Det manglede da bare.