Er det en fugl? Er det en bil? Nej, det er en bog. Men det er også de to første ting. Og bogen brænder. Og ordene forsvinder.

Pludselig kom der et billede af en kanin, som ikke havde noget med sagen at gøre. Hej hej sagde den voksne til kaninen. Haha, den voksne havde ikke fattet, at det ikke var en rigtig kanin. Det var jo bare et billede.

Sådan er tonen i Bogen der ikke ville læses. Som højtlæser kommer man på arbejde, når nogle af ordene forsvinder, eller når man selv skal sætte ordene på siden sammen på en meningsfuld måde. Den skal læses sammen med et barn, gerne flere. Og højtlæseren skal spille med. Det betyder at kæmpe med bogen, når den forsøger at lukke sig sammen. Eller synge, når teksten beordrer det.

Jeg prøvede bogen af på et barn i femte klasse, og vi grinede nogenlunde lige højt. Bagefter måtte en kollega kigge, og hun kunne heller ikke være stille undervejs. Bogen der ikke ville læses kan nemt blive yndlingsbogen for mange børn og deres pædagoger.