Det er en underfundig bog, og grebet i bogen er bl.a. at fokusere på de ting, Blom omgiver sig med. Vi starter fx på side 1 med: Blom har et skjold, Blom har snabelsko, Blom har 22 bøger, Blom har musik på indersiden af hovedet, musikken løfter hende ud af skjoldet, ud i natten nogle gange, Blom har også en tekande med te i, Blom har muslinger fra stranden. Den konstaterende facon er enkel, men samtidig danner den også billeder hos læseren; det sætter gang i fantasien, og der skabes en undersøgende tilgang, som læseren hurtigt tager del i.

Sproget er flydende, dejligt enkelt og formår at sætte en stemning. Og måske er det bogens fokus på materialiteten, der gør, at der er noget Inger Christensensk over den måde, bogen og sproget konstaterer omverdenens eksistens på. Hør bare her: Verden findes, det kan Blom mærke, puslespil og regn og musik, og Blom findes, lige midt i den, midt i dansen, og lige der, en pølse, der blev til en ven.

Og det virker godt! Her er en børnebog, der fokuserer på de små ting i verden og faktisk formår at gøre dem store eller i hvert fald meningsfulde, interessante og måske ligefrem eksistentielle. Det er en bedrift, og bogen kan varmt anbefales til nysgerrige børn, der gerne vil lege med ord.

Bogen har mange fine og søde illustrationer, og målgruppen er fra store børnehavebørn op til ti år.