Bogen belyser blandt andet årsagen til, at deleordninger er blevet meget populære blandt forældre. Men hvad siger lovgivningen, og er det nu også det bedste for barnet? Hvad siger børnene, og hvilken påvirkning har det? Bogen er baseret på den nyeste internationale forskning om skilsmissens vilkår. Bogen henvender sig til professionelle, der arbejder med børn, og den henvender sig til forældre, som gerne vil sætte sig ind i, hvad det betyder, at børn befinder sig midt i forældrenes skilsmisse.


Hvad er et skilsmissebarn, og hvad er en deleordning? Disse begreber bliver defineret, og det er helt afgørende for forståelsen af, hvad barnet skal forholde sig til. Et delebarn forstås som et barn, der opholder sig lige meget hos begge forældre. Hermed forstås det, at et skilsmissebarn er et barn, hvis forældre har valgt ikke længere at leve sammen og derefter gå hver til sidst.


Hovedpointen ifølge Mai Heidi Ottosen er, at det at være dele barn er ikke ensbetydende med, at børnene tager skade, men at det er i nogen tilfælde kan være en belastning. Derfor er det så vigtigt at se på det enkelte barn og familie og hjælpe dem på vej som professionel.


Bogen er bygget op omkring 5 kapitler, hvor der bliver set på samfundets populære deleordninger, og hvordan det organiseres, hvad siger lovgivningen og hvilke rammer sættes der omkring ordningerne, hvad siger undersøgelser om skilsmissebørn, og hvilke succes- og risikofaktorer er der, hvordan håndterer familierne skilsmisser og til sidst hvad siger børnene og hvad siger familierne?


Igennem de seneste mange år har synet på barnet og barndommen ændret sig. I dag anerkender man barnets individuelle udfoldelse, og børn bliver i den grad hørt og set og draget ind i familiens fælles værdigrundlag og meningstilkendegivelse. Børn er ønskebørn og har en stor værdi i familien. Forældre vil gerne gøre det bedste for deres børn, og de er ofte meget ambitiøse og aktive, de er meget på banen i deres børns liv, og med den øgede fokusering er det også begge forældre, der ønsker lige meget og kontinuerligt samvær med barnet efter fælles samliv.


Det tyder på, at de fleste børn frem til de er teenagere lever et liv, hvor de er dele børn. Når teenager perioden indtræffer, er der ikke mange, der har brug for at skifte så tit, så de har valgt at bo mere hos den ene forælder permanent. Dette kan der være flere årsager til, nogen af årsagerne er fritidsinteresser, venner, fester bliver et væsentligt konkurrencemoment til samværsordningen. Flere skoleforpligtigelser og fritidsinteresser kan være vanskelige at forene med et pendlerliv mellem faderen og moderen.


Bogen Delebørn giver et historisk tilbageblik på, hvor forældremyndighedens- og samværsloven trådet i kraft. Dette sket i 1980. Forældreansvarloven så dagens lys i 2007, og den har to grundprincipper. Det ene er barnets ret til to forældre, og det andet er retten til barnets bedste. I forhold til tidligere lægger man i dag vægt på barnets behov for at have to biologiske forældre.


De fleste skilsmissebørn bliver i dag omfattet af forældremyndighed og at de samværsaftaler, som laves, er blevet mere omfattende. Men hvilken form for børn klare sig dermed bedst? Er der børn, hvis forældre er blevet skilt eller er det de børn, der er omfattet af deleordningen? Det viser sig, at der er lille forskel på, hvordan disse børn klarer sig ifølge undersøgelser. Børn, der er omfattet af dele ordningen, og hvor forældrene viser interesse og følger barnet nøje har større muligheder for at klare sig bedre da der er flere til at give barnet det emotionelle, sociale, materielle og praktisk støtte gennem opvæksten.


I bogen kommer du som læser godt rundt om, hvad man skal igennem, når et forhold ophører, som børnene bliver påvirket af, og hvad er det, man rent faktisk skal igennem, når følelserne ikke er der mere. Dette er en stor hjælp til at forstå, hvad der sker, men også i den grad til, hvad det er for et forløb, man skal igennem, og hvordan står man stillet? Det er en god kvalitet for bogen.


Men hvad siger børnene om alt det her? Når nu forældrene ikke kan bo sammen mere, hvad siger der børn, hvis forældre gik fra hinanden for år tilbage og som nu er blevet teenager? Den generelle holdning er, at det, barnet hviler mest i, er 7/7 ordningen. Det forudsætter derfor også, at forældrene samarbejder om barnet, og at barnet har sit tøj to steder og at forældrene har en god kommunikation, der ofte munder positivt ud, hvis forældrene bor tæt på hinanden, så børnene kan være i de nære relationer sammen med deres venner og være tæt på skolen. Hvis dette kunne lykkes i de mange skilsmisser der finder sted, vil børn klare sig bedre og hvile noget mere i sig selv. Der er desværre mange børn, som oplever, at deres forældre ikke kan kommunikerer med hinanden, og disse børn er på mange måder i farezone, og derfor er det en nødvendighed at have mere fokus på disse børn.


Børn og forældre skal uhyggelig mange ting igennem, når de trygge rammer ophøres. For nogen børn går det nemt, mens for mange familier går det meget skævt, og det bliver svært for alle parter. Denne bog kommer igennem alt, hvad der berører det at være et delebarn/skilsmissebarn og for den sags skyld også forældrene. Der er små uddrag af interviews i bogen, der er grafer, der er henvisninger til kilder og der er mange relevante opmærksomheds- og fokuspunkter. Bogen mener jeg mangler, hvordan man som professionel går ind og arbejder med børn og forældre, som er i en situation, hvor familielivet bliver ændret kraftigt. En god og relevant bog, som bør læses om du er studerende, forældre eller fagprofessionel.