”Den kvikke kanin” er egentlig en ret god historie: ”Sådan en kedelig kanin,” tænker børnene, da de går ind for at sige godnat til deres kæledyr. Den ligger bare der og snorker – de kan hurtigt blive enige om, at det er godt, at man ikke er en kanin. Men da børnene går i seng, sker der ting og sager. Kaninen står op og forvandler sig til et festligt indslag. Op af kaninens hat kommer alverdens skøre ting: Glade børn og en cirkusklovn, fjantefisk og fjollefanter, kagemand og kagekoner, der danser til glade toner.

Det er fine rim, men også en anelse ensformigt. Udover en masse ting, der bliver tryllet frem, sker der ikke noget. Der mangler et forløb i historien, noget der fastholder læseren. Illustrationerne er ufærdige, uinspirerende, upersonlige og fanger ikke læseren. Så historiens ellers gode ide bliver ikke bakket op af illustrationerne og konsekvens i fortællingen – derfor ender det desværre med, at bogen bliver en ligegyldig oplevelse, som ikke rammer eller rører bogens målgruppe.