Januar 2004

Den sidste Panda er anden bog i kategorien eventyrbøger fra det nystartede forlag AbZebra og følger i sporet efter forgængeren Den skæve Zebra. Vi hører stadig om Det lille Land og Zoologisk have og denne gang om Pandaen Peter (som desværre nogen steder også hedder Palle). Efter begge pandaforældrenes død, breder der sig en frygt for, at Peter Panda skal dø af sorg. Kun en hunpanda vil kunne redde ham.
Men da Peter efter sigende skulle være verdens sidste panda, skal man være hans bedste ven og i besiddelse af en god portion barnetro for at foreslå en eftersøgning i Kina. Det er tilfældet for drengen, som er søn af direktøren for Zoologisk Have. "Bare fordi ingen havde set en panda i Kina - betød det jo ikke, at der ikke var flere, vel?" Og så drager han på ekspedition sammen med Peter Panda, sin far, en dyrepasser og fire zoologer.
I Kina bor en dreng på samme alder, som har hørt, at den sidste panda i verden er ved at dø af sorg. Den kinesiske drengs drøm og hans oldefars overtroiske beretning om, at ørnefjer lander dér, hvor de vilde pandaer holder til, giver historien sin egen forunderlighed.

Den sidste Panda lever, i modsætning til Den skæve Zebra (tidligere anmeldt her på Jagoo), op til forventningerne om et eventyr. Den er meget mere magisk. Men desværre for lang og berettende. Der er indlagt banale morsomheder såsom den skaldede direktør, der river sig i håret, som han ikke har, og en påstand om, at han ser morsom ud i alt for stor tropehjelm. "Da han var en lille, tyk mand, og hjelmen var et par numre for stor, så han ganske morsom ud". Det ville være rart, om læseren selv kunne få lov at afgøre, om han ser sjov ud. Men det kræver, at forfatteren skriver ham sjov, i stedet for at påstå det.

Bogens lækre lay-out, med store, flotte sider i glittet papir, appellerer til mindre børn. Om de vil finde den underholdende er tvivlsomt, og jeg anbefaler derfor bogen fra 8 år og gerne til højtlæsning.