Det er en lille genistreg Nana Torp har begået med sin bog Filmhåndbogen til børn og unge.

Filmhåndbogen er egentlig en to-i-én. Læser man den fra den ene ende, så består den af en bog med fokus på spillefilm. Læst fra den anden ende er den derimod en bog med fokus på animationsfilm. Sidste del er den korteste med sine omkring 30 side, mens den første del er bogens primære sigte.


Bogen er inddelt i en række kapitler om genre, komposition, kamera, klipning m.v. Hvert enkelt kapitel består af en introduktion til området, hvor der henvises til kendte ungdomsfilm. Fx indledes kapitlet om Design med henvisninger til Harry Potter, og forklarer hvordan man skaber et samlet univers gennem valg af kostumer, locations m.v. Det er med til at skabe interesse for det efterfølgende arbejde med ens egen film. Og det er her, bogen virkelig viser sin styrke, for den er lige til at gå til for målgruppen. Det viste mit lille eksperiment, som jeg foretog som en del af anmeldelsen. Jeg lod min datter og hendes veninde (begge på 11 år) afprøve bogen. De besluttede sig for at lave en gyserfilm. Her brugte de flere forskellige dele af bogen. Der er et en side, der indeholder gysets ni grundtræk, mens et andet forklarer, hvordan man sminker en, der skal spille død. De læste kapitlet om at lægge lyd på, og om hvordan kameravinkler er med til at skabe spænding, når seeren kan se mere end hovedpersonen. Det tog dem omkring to timer, fra de gik i gang, til de havde lavet en kort film på omkring 2 min. efter alle genrens regler.


Det er dog ikke kun i anvendelse, at bogen har sin styrke. Der er gjort en del ud af det faglige fokus, som bl.a. kommer til udtryk gennem forklaring af alt fra kameravinkler til aktantmodeller. Samtidig er en lang række filmpersonligheder interviewet som fx Kim Fupz Aakeson, Per Fly m.v. Det giver bogen en etos, og de fleste børn og unge vil blive fanget af både interviews og en flot billedside.

Animationsdelen af bogen er ikke helt så omfattende. Og skal man være lidt kritisk, så er det bogens eneste svaghed. Selvom enkelte dele af den grundlæggende teori om fx den gode historie kan anvendes i arbejdet med animationsfilm også, så virker den del en smule påklistret. Der er dog stadig mange gode idéer at hente, og det er helt sikkert et første skridt på vejen, hvis man vil arbejde med animationsfilm enten på børneværelset eller i undervisningen. Grundlæggende er der tale om en fremragende udgivelse, som jeg ikke før har set så gennemarbejdet på dansk. Lige til at bruge i undervisningen.