Det er altså drenge a la Gummi-Tarzan, vi har med at gøre, dog hverken så dumme eller så dovne som forbilledet. Til gengæld har de nogle meget omstændelige ideer. Historien melder ikke noget om, hvorfor de ikke bare smed krabberne over rækværket til fru Hansen.

Svaret ligger nok i den fortællestil, som er anvendt i En grum drengestreg og den anden bog i serien, Kong Neptuns Magiske Melodi. Der er et højt tempo, men ikke umiddelbart nogen logik i, hvorfor de forskellige ting sker. Det gør det svært at købe fortællingens præmis. Hvis man kan se forbi det, har man en god nonsens-historie, illustreret med lige så skøre tegninger i en streg, som lægger sig op ad Rune T. Kidde og Jakob Martin Strid. Enkelte steder så meget, at det er svært at få øje på Casper Nielsens egen stil.

En grum drengestreg vil egne sig til højtlæsning med store armbevægelser og dramatisk stemmeføring. Teksten er sat med forskellige størrelser, så (højt)læseren guides til, hvornår man kan hæve stemmen osv. En god detalje. Teksten appellerer ikke til en hyggestund med læsning i pudehjørnet, og det er egentlig synd for de sjove tegninger.

Det kræver en del at følge med i historien. Bipersoner kommer ind fra sidelinjen i samme tempo som rekvisitter og drengenes ideer. Evt. kan man få hjælp til overblikket fra den liste, drengene har lavet:

10 store krabber
5 bambusrør
1 gummihandske
1 gammel tønde
1 gammel støvsuger
1 synål
Fiskesnøre
1 par lange underbukser
Balloner
Tørrede ærter

En grum drengestreg vil vinde ved at blive læst flere gange.