Denne bog griber fat i, hvordan man som skole kan arbejde for at fremme det gode samarbejde mellem lærere og pædagoger. Inkluderende processer skal komme det enkelte barn til gode, og barnet skal føle sig værdisat, set og hørt.


I introduktionen af bogen er der nøje beskrevet, hvordan den er bygget op og hvilken struktur, forfatterne har valgt at bruge. Bogen henvender sig primært til lærere og pædagoger, der arbejder i skolen. Det er en bog, man kan bruge, hvis man har brug for inspiration til et bedre samarbejde. I bogens sidste del er der redskaber til, hvordan man kan komme i gang med det samme. Bogen er skrevet af 2 lærere, og det må siges at være et stort minus for bogen, at der ikke er pædagoger blandt forfatterne. Når det så er sagt, så formår forfatterne at få fat i mange gode pointer og har mange gode og kvalificerede metoder til at arbejde professionelt tværfagligt med pædagoger. Forfatterne har mange gode pædagogiske overvejelser, som bidrager godt ind i skolen.


Det er altafgørende at have en god ledelse, som viser vejen. Det handler blandt andet om, at der gives tid til at planlægge og udføre det arbejde, som kræves for at kunne inkludere alle børn. Bogen kunne godt have tilføjet, at det kræves, at pædagogerne også får tid til at planlægge sammen med lærerne, så den inkluderende indsats forbedres for børnene og det tværprofessionelle samarbejde forhøjes og kvalificeres. Dette nævnes desværre ikke i bogen.


Fælles professionspraksis har syv kapitler, som kommer godt omkring, hvad der rører sig på skoleområdet. Hvad er det, kerneopgaven er, og hvordan spiller skolereformen ind, så de inkluderende læringsmiljøer forbedres til fordel for børnene? Her ses der på lærens – og pædagogens - rolle, ledelsen, redskaber, teammøder, forældresamarbejde, børneperspektivet og vejledninger til, hvordan man som professionel oplever ejerskab til forandringer og ser på fokusområder.


Med skolereformen i 2014 er det lagt op til, at lærere og pædagoger skal arbejde endnu tættere sammen til fordel for barnet. Der er blevet lagt op til, at vi som professionelle medtænker hele barnets dag fra det møder ind på SFO om morgen, hele skoledagen og til barnet skal tilbage til SFO og hjem. Her kunne bogens forfattere godt have gået lidt til egen praksis og kommet på banen med et tiltag, der udfordrer lærerne i at være på SFO med børnene, så de også ser børnenes fritid og på den måde opdager børnenes andre kvaliteter.


Lærere og pædagoger har to forskellige professioner, og sammen kan vi være med til at styrke barnet i skolen. For at det enkelte barn skal føle sig inkluderet, handler det ikke kun om de forskellige professioners fagligheder, men om forståelserne og viden om børns behov samt evnen til at skabe den gode relation til barnet. For at skabe den bedste inklusion for barnet i skolen skal pædagoger og lærer være didaktiske samt have den pædagogiske tilgang og kompetence til at handle. Fælles professionspraksis kommer med gode henvisninger til teoretikere, som læner sig op af fagligheden. Det er en styrke ved bogen.


Det gode samarbejde handler om, at lærere og pædagoger viser og udøver respekt for hinandens faggrænser, da begge er meget værdifulde. Hvis dette skal opnås, bør der desuden være lige vilkår for forberedelse af undervisningen, så det kommer børnene til gode. Bogen kommer med ideer til, hvordan man kan arbejde med værdier og visioner. Der er udarbejdet en mindmap/skabelon bagerst i bogen, så læseren kan komme i gang med det samme.


En forudsætning for, at samarbejdet er en succes, ligger hos ledelsen. Udviklingen af det tværprofessionelle team skal ske nedefra og ikke oppefra. Dette kræver en ledelse, der har tillid til sine ansatte og give dem troen på, at de er medskabende af det gode samarbejde.


Kerneopgaven for folkeskolen er i konstant bevægelse, og vi som samfund skal derfor arbejde aktivt med det og jævnlig evaluere på det.


Der er cases igennem hele bogen, som efterfølges analyseret for at illustrere, hvordan man arbejder med denne bevægelse i forhold til børnene. Her kunne det have givet god mening med en bredere pædagogisk analyse, som kunne have styrket bogens evidens. Forfatterne kommer godt omkring og har nogle gode perspektiver i deres analyse, men her kunne de blevet skarpere på dette perspektiv.


I bogen findes der er en vejledning til, hvordan ledelsen kan sørge for at samarbejdet bliver ligeværdigt. Her er det nødvendigt at se på, hvad de forskellige professioner kan, og hvordan ledelsen kan sørge for, at pædagogerne ikke bliver hjælpelærere. Det er derfor, der aktivt arbejdes med aftaler og forventningsafstemning.


Bogen har efter hvert kapitel gode handlingsforslag og gode analyser, som er nemme at gå til og nemt forståelige. Der er ved hvert kapitel en opsummering af, hvad kapitlet handler om. Det er en rigtig god måde at sammenfatte kapitlet på.


En bog med mange gode handlingsforslag, som aktivt kan bruges her og nu.