Det er ikke tilfældigt, at der fra flere sider bliver talt og skrevet om læringsmål. For udover den helt oplagte årsag, at det er fokus i folkeskolereformen, er det også et af de områder, der bliver diskuteret vidt og bredt blandt både lærere, forskere, forældre og politikere. Derfor er det også befriende, at der nu ligger en bog, der gør en dyd ud af at give os et fælles fundament, som kan være diskussionsgrundlag for en vigtig debat om det nyeste tiltag i folkeskolen.

Niels Jakob Pasgaards bog FAQ om læringsmål er en del af en bogserie, der dykker ned i forskellige områder af det pædagogiske og psykologiske område. En serie om de såkaldt oftest stillede spørgsmål. Bogen er inddelt i en række kortere kapitler, som sammen med det lille handy A5-format giver indtryk af en bog, som man kan have med på farten. Men indholdsmæssigt er der tale om en udgivelse, der går grundigt til værks både teoretisk og metodisk, og som derfor ikke i helt samme grad lægger op til at blive læst stående i bussen.

De enkelte kapitler har hver et spørgsmål som overskrift (heraf titlen oftest stillede spørgsmål). De første kapitler har et mere overodnet og definerende sigte fx Hvad er et læringsmål? eller Hvad er læringsmålstyret undervisning? Mens de senere kapitler har et mere vurderende sigte fx Er et bestemt læringsudbytte målet? Det giver en god progression og sikrer, at læseren er klædt på til at diskutere emnet efterfølgende.

Pasgaards indledende definition af læringsmål bygger videre på den kritik, som også findes i andre tidligere udgivelse om emnet. Fokus er på den særlige danske tolkning af læringsmålsstyret undervisning, som hænger tæt sammen med dele af behaviorismen. Pasgaards pointe er, at skolens fokus på kompetencer og målstyring fører til undervisning, der ikke længere har udgangspunkt i skolens overordnede formål: nemlig at være et frirum for eleverne, hvor de kan være nysgerrige og følge de veje, der ikke umiddelbart ligger lige for fra begyndelsen. For når alt bliver målstyret, kan vi ikke andet end styre efter målet. Det er vigtige pointer, som bliver underbygget både teoretisk og metodisk, og som giver et godt fundament for resten af bogen.

I de sidste kapitler i bogen argumenterer Pasgaard for, at vi er nødt til at bevæge os i en anden retning, hvis vi ikke skal ende med unge uden dannelse, der kun kan tænke mål og ikke længere er i stand til finde andre kreative veje til løsninger. Undervisningen skal ifølge Pasgaard i stedet have formålet som udgangspunkt, og ikke som slutmål: Skolens undervisning har ikke som mål at udvide elevernes viden eller kompetencer, men at udvide deres verden. Dermed bevæger vi os fra læring til dannelse [...]. Han taler endda om at genfortrylle verden. Det bliver en smule højstemt til slut, men det gør ingenting, når det handler om så vægtige ting som vores uddannelsessystem.

Til gengæld er der enkelte steder, hvor pessimismen tager lidt rigeligt over. Det gælder særligt i kapitlerne om målstyring og datamåling, hvor det enkelte steder virker som om, at læreren opfattes som en ren udøver af de politiske målsætninger, og ikke som et dannet menneske, der også kan finde andre veje i undervisningen. Heldigvis findes der lærere, der bedriver undervisning, som tager højde for mål, kompetencer m.v., men som samtidig evner at åbne verden for eleverne. Det forstyrrer dog ikke billedet af en udgivelse, som giver svar på en hel række af de oftest stillede spørgsmål, når vi snakker om læringsmål.

Du kan læse mere om forfatter, Niels Jakob Pasgaard, og FAQ om læringsmål på https://nielsjakobpasgaard.dk/.

Faglitteratur
Hans Reitzels Forlag
Niels Jakob Pasgaard
172
Sune Weile
23. januar 2018

Seneste anmeldelser

-->