Bogen har en stram opbygning, hvor alle opslag består af en kort tekst, tre spørgsmål til læseren og en illustration, som passer til det pågældende opslag. F.eks. opslaget om skældud:

Katte kan ikke lide at få skældud. Når svanen taler til Max i en hård tone, ved han ikke, hvad han har gjort forkert. Derfor bliver han bange, vred og ked af det. Han føler sig uretfærdigt behandlet.

Kan du huske sidste gang, du fik skældud?

Hvad sker der inden i dig, når du får skældud?

Hvad kan andre gøre i stedet for at skælde dig ud?

På billedet står en svane i forsvarsposition, mens Forunderlige Max tænker: Jeg har da ikke skræmt ællingerne kun sagt højt: MIJAVUUUUUUUU.

Der er opslag om at være ked af det, om at blive trøstet igen, om at blive vred, om at gøre noget farligt, om at nyde sanselighed, om at blive overstimuleret og mange, mange andre emner, som alle oplever. Finurlige Max oplever dem blot på en anden måde. Han oplever dem på en måde, som mange børn med særlige behov vil kunne genkende.

Jeg er ikke i tvivl om, at børn med særlige behov vil få stor glæde i at genkende sig selv i Finurlige Max. Jeg er heller ikke i tvivl om, at alle andre børn vil kunne genkende enten sig selv eller andre på samme måde.