100 portrætter af piger, som på den ene eller anden måde har en særlig historie. Kendte og knap så kendte (og en del for mig fuldstændigt ukendte). Krigere, kunstnere og håndværkere. Unge og gamle. Enkeltstående eller sammen med andre. Der er ikke nogen rød tråd ud over, at de har gjort noget exceptionelt og er kvinder (eller piger).

Hvert opslag består af en venstreside med tekst og en højreside med en illustration. Illustrationerne er lige så forskellige som kvinderne, og det giver en lidt rodet helhed. Det gør dog ikke noget, hvis man betragter Godnathistorier for rebelske piger som et opslagsværk mere end en samlet bog. Nogle af illustrationerne er vellignende portrætter, andre er mere frie fortolkninger. Det kan undre, at man ikke har brug de portrætterede billedkunstnernes egne værker, hvor det var relevant.

Man kan altid diskutere udvalget af kvinder i bøger af denne type. Savner man nogen, og er der nogen, som ikke har fortjent en plads? Der er ikke angivet kriterier ud over, at der er tale om ''modige pionerer'' og ''exceptionelle kvinder''. Det er dejligt befriende, at det ikke blot er kvinder fra den vestlige verden, som er kommet gennem nåleøjet, selv om USA er kraftigt overrepræsenteret. Det overrasker næppe, at Hillary Clinton og Michelle Obama er kommet med. De har hævet sig over rollen som præsidentens kone. Men også en koreansk dronning fra 600-tallet og en præsident fra Mauritius har gjort sig fortjent til en plads.

Mange kvinder er kommet med i bogen ved at vise mændene i deres samfund, at også kvinder kan blive topidrætsudøvere, politiker, forskere osv. Man kan dog sætte spørgsmålstegn ved, hvor gode rollemodeller kvinder som Katharina den Store og Margaret Thatcher er. De brugte begge voldsomme og diskutable midler for at få (en imponerende, må man indrømme) magt, og var af samme grund begge umådeligt upopulære i store dele af deres lande.

Alle har dog det tilfælles, at de gennem evner, flid, vedholdenhed og andre dyder er nået langt indenfor deres felt. Det i sig selv kan være opbyggelig godnatlæsning, og det er ganske udmærket at vise, at det altså ikke er forbeholdt den mandlige halvdel af befolkningen. I den forbindelse udgør Coy Mathis en særlig nuance. Coy var født som dreng og fik en dommer overbevist om sin ret til at bruge skolens pigetoiletter i overensstemmelse med sit mentale køn.

Selve titlen vækker undren. Bogen bør i lige så høj grad læses af/for drenge, som vil vokse op og få del i de privilegier, deres (for)fædre har nydt godt af. Og hvori ligger det rebelske i at lade sig inspirere af de ypperste på deres område i dette tilfælde de ypperste kvinder?

Skønlitteratur
People´s press
Elena Favelli og Francesca Cavallo
230
Bjarne W. Andresen
27. august 2018

Seneste anmeldelser

-->