I 24 kapitler kan læseren lære Hanne og hendes familie at kende: Puddelhundene Mary og Frederik, forældrene og onkel Bobby Bruun (og hans kone Julie Mogensen). I den rækkefølge, for hundene betyder meget for Hanne. Ingen af dem forstyrrer dog hendes leg. Heller ikke, når hun lægger det puslespil, hun har fået af sin nu afdøde farfar.

For at få puslespillet gå op, klipper hun brikkerne lidt til, maler lidt på de andre og bruger store mængder lim og tape. Det er egentlig meget kendetegnende for hendes tilgang til livet. Fx spiller de "Tegn og gæt" ved, at far hvisker, hvad der står på kortene; og så kan han sjovt nok ikke gætte, hvad hun tegner ... hvorefter Hanne vinder 282-0 over sin far.

Da hun får læbestift i håret, klarer Hanne det selv: "Så går hun ud på toilettet og vasker sig lidt i hovedet. Det med læbestiften bliver værre, når man putter vand på. Så sidder den bedre fast. Hun hælder noget af sin mors creme ud i hænderne og putter det i håret. Men det skulle hun aldrig have gjort. Nu bliver hun nødt til at klippe lidt i det for at få læbestiften ud. Hanne ordner det selv med neglesaksen. Bare lidt i pandehåret og ved det ene øre og lidt i nakken. Men det kan hun ikke rigtigt se, så det bliver som gætteklipning." Skønt ord: Gætteklipning.

Andre gange går det ud over gulvtæppet (det sker faktisk ret tit), en badmintonketsjer (som ikke kan holde til at bliver spillet lege-guitar på) og desværre også naboens foto af sin bedstefar. Et foto, han er meget glad for.

Den eneste grænse for Hannes udfoldelser går ved fars computer, må læseren forstå: "Hun tør alligevel ikke tegne på sin fars computer. Der bliver nok noget værre vrøvl, hvis hun gør det. Kun tape og lim. Ikke bruge tusch."

Desværre er der ikke nogen egentlig spændingsopbygning i Hanne Hundiges jul. En kalenderbog har ofte et plot med noget, som står i vejen for julen, og som hovedpersonerne skal finde en løsning på. I Hanne Hundiges jul ligger spændingen i, om det bliver hvid jul, og Hanne glæder sig til, at onkel Bobby Brun (som hun er sikker på er julemanden) kommer. Men hverken Hanne eller læseren er i tvivl om, at det kommer til at ske.

Der er et par sjove eksempler på livet udenfor hjemmet. Hanne går et par gange ned til Tyrkerkiosken, hvor der er påskepyntet(!), og i 0. klasse på skolen er der en vikar, som lige skal vænne sig til Hanne Hundiges særlige stil. Det gør Hanne Hundiges jul til en hyggelig og lidt tandløs julefortælling for netop skolens yngste klasse.