Uden at blive til faglitteratur formår Hjaltes første dag i børnehave at vise mange faktuelle ting ved børnehaven. F.eks. den klassiske garderobe, hvor Hjalte har fået rummet med de blå shorts. Læseren medinddrages i Hjaltes velkomst med et spørgsmål, som er fremhævet med fed skrift: Kan du finde de blå shorts?

Resten af bogen er fortællingen om Hjaltes møde med børn, pædagoger, legeplads og spisning. Hjalte og Otto laver pruttelyde på legepladsen. En af de andre børn vrænger Ad! Ulækkert!, da Emilie fortæller, at hendes lillesøsters lort ligner remoulade. Her griber pædagogen ind og prøver at stoppe dem, men alle børnene fniser over situationen. En genkendelig situation for de fleste børn ellers kan de sikkert levende forestille sig det.

Umiddelbart en helt almindelig billedbog om en treårigs første møde med børnehaven. Hjaltes første dag i børnehave skiller sig alligevel ud fra de fleste bøger om samme emne, som er udgivet de seneste årtier: Hjalte har to mødre, og selv om Emilie lige skal sikre sig, at hun har hørt rigtigt, er hun øjensynligt ligeglad med Hjaltes familieforhold. Et andet tvist er, at pædagogen på Hjaltes stue hedder Kuldip og har mørkere hud end han. Heller ikke det gøres til et tema, og hvorfor skulle det også det? Det kan en pointe, at når verden er mangfoldig, så er Hjaltes verden det også.

Med sine glade farver er illustrationerne velegnede til bogens målgruppe: De ca. 3-årige. Den korte tekst er uden svære ord. Hjaltes første dag i børnehave kan blive en skattet bog for barnet, som lige er begyndt i børnehave eller snart skal starte. Og så naturligvis for den voksende gruppe af børn med to mødre, som kan spejle sig i Hjalte.