Sofies oplevelser med førstegangsfestival, førstegangsfuldskab og førstegangssex er ikke gode. Hun bliver alt for fuld af øllerne og det gør ondt at have sex. Men det rigtigt dårlige kommer bagefter: Hun har tømmermænd dagen efter, hendes veninde gider ikke være der mere og så husker hun, at hun og David ikke beskyttede sig.

Sofie tænker sig om.
Hun kan ikke huske så meget.
Hun kan huske alle de øl.
Hun kan huske David tæt på.
Hun kan huske kysset.

Og åh nej.
Han lå på hende.
Han rørte hende.
Og shit!
Nu husker hun det.

Det viser sig, at Sofie er gravid, og der følger besøg hos lægen, samtale med forældrene og en abort. Alt sammen beskrevet uden løftede pegefingre, uden moralsk afstandtagen og uden at idyllisere hverken drikkeriet eller den seksuelle oplevelse.

Også Davids rolle er fint beskrevet. Han var også fuld, og bagefter tager han lige stor del i ansvaret om end efter lidt pres fra Sofie. David er ligesom Sofie interesseret i, at de fortsætter som kærester. Og også han har lært en lektie, så denne gang skal de gøre det rigtigt. Det er godt gjort at lægge en karakterudvikling ind i så kort en bog med så let et sprog.

På mange måder er det en ret traditionel ungdomsbog. Det særlige ved Hvad gør vi? er, at den er skrevet med et lixtal på 5. Bogen er en del af serien Letlæsning til unge og voksne, som har titler i tre sværhedsgrader. Hip 5 er den letteste, og her finder vi bogen om Sofie og David.

Mange letlæsningsbøger tynges af det begrænsede ordvalg, i hvert fald når man som stærk læser går i gang med dem. Med Hvad gør vi? glemmer man hurtigt, at teksten ikke har lange ord og flerleddede sætninger. Tværtimod passer sproget godt til den unge Sofie, som på skift er fuld, søvnig, syg og nedtrykt.

Jeg vil absolut anbefale Hvad gør vi? til den unge læser. Især til den læsesvage unge, men ikke udelukkende. Alle andre kan bare læse med!